Now hiring

Regnskabschef @ Vestforbrænding

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Skal du stå i spidsen for koncernregnskabsfunktionen i Danmarks største affaldsselskab? Vi er en forsyningsvirksomhed med samfundskritiske opgaver, milliardinvesteringer og en afgørende rolle i hovedstadsområdets energiforsyning. Vi har en ambition om at være en drivkraft for den grønne omstilling og en stabil partner for vores ejerkommuner og kunder. Hvis du kan sikre korrekt regnskabsaflæggelse på tværs af koncernens selskaber og samtidig har interesse for digitalisering og lyst til at videreudvikle vores processer, så er du måske vores nye regnskabschef. Vi har inden for de seneste par år selskabsgjort flere dele af koncernen, som i dag opererer på kommercielle vilkår. Det gælder blandt andet vores affaldsenergianlæg, der omdanner restaffald til varme og el. Vi står derfor i en spændende udviklingsfase, hvor vi styrker vores regnskabsmæssige fundament og økonomistyring. Fra koncernregnskab til digitale processer Som regnskabschef får du ansvaret for at lede koncernregnskabsfunktionen samt ansvar for bogholderiet, der har egen leder. Du sikrer korrekt regnskabsaflæggelse på tværs af koncernens selskaber, understøtter et robust og sikkert kontrolmiljø og bidrager til pålidelig og rettidig ledelsesrapportering sammen med økonomifunktionen. Du får samtidig en central rolle i den fortsatte udvikling af vores processer, hvor du er med til at fremme digitaliseringen og optimere anvendelsen af vores ERP-platform, Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations, samt øvrige digitale værktøjer, herunder Copilot. Dine opgaver omfatter blandt andet at: Udarbejde periode- og årsregnskaber i overensstemmelse med årsregnskabsloven Konsolidere koncernen og sikre den nødvendige dokumentation til Vestforbrændings ledelse og eksterne revisor Udarbejde skatte- og transfer pricing-dokumentation Sikre korrekte indberetninger til myndigheder Udarbejde analyser og identificere muligheder for forbedringer Medvirke til et stærkt ledernetværk, som du bliver en del af. I takt med koncernens udvikling vil du desuden blive involveret i tværgående projekter af både digital, regnskabsmæssig og selskabsretslig karakter. Regnskabskyndig leder Vi forestiller os, at du har en relevant videregående økonomisk uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, og at du er solid på teorien og praktikken omkring regnskabsaflæggelse i komplekse koncerner. Du spotter optimeringsmuligheder i processer og systemer og har et øje for risici. Du trives naturligvis med at være leder og har tillige lyst til selv at indgå i processerne. Du er nysgerrig på eller har allerede erfaring med AI, og hvordan det kan bruges til at understøtte og effektivisere regnskabsfunktionens arbejde. Du har gode kommunikative evner i skrift og tale på dansk, og du kan formidle et økonomisk budskab klart og tydeligt. Et engageret team og gode rammer Som regnskabschef bliver du ansvarlig for en regnskabskonsulent, en regnskabsspecialist og 12 regnskabsmedarbejdere med egen leder. Vi arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet, gode processer og korrekt dokumentation. Vi tilbyder en lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning. Derudover har vi en god kantine, aktiv personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter. Er du interesseret? Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler med de relevante kandidater. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Lars Helstrup Jensen på [email protected] eller 21 46 99 21. Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores