About this role
Vil du stå i spidsen for et branchemedie i krydsfeltet mellem bilbranchen, meningsdannere og beslutningstagere? Mobility Denmark søger en redaktør til vores nye branchemedie. Bilbranchen er inde i den største forandring i årtier — teknologisk, regulatorisk og forretningsmæssigt. Det stiller store krav til journalistikken, og det er dét, du skal levere. Du bliver den bærende kraft på mediet: du finder historierne, skriver dem, producerer billeder og video og sørger for, at indholdet rammer en læserskare af virksomhedsledere, embedsmænd, politikere og fagfolk. Dine arbejdsopgaver redaktionel planlægning og daglig drift af mediet research, interviews og produktion af nyheder, baggrund og analyser om branchen produktion og bearbejdning af billeder og video udvikling af mediets formater, distribution og læserskare opbygning og pleje af et netværk af kilder i branchen, blandt meningsdannere, embedsmænd og beslutningstagere brug af AI-værktøjer til at gøre research, produktion og distribution hurtigere og bedre Mediet er under redaktionel kontrol og er anmeldt til Pressenævnet, og vi arbejder efter de presseetiske regler. Emnerne spænder vidt — fra design og ny teknologi til værksteder, afgifter, ladeinfrastruktur og skrotning af biler. Du kommer til at skulle sætte dig ind i det hele. Hvem er du? Du kommer fra en redaktion og har lyst til at sætte dit eget præg på et medie. Måske har du allerede kendskab til bilbranchen — ellers skal du have mod på at lære om alt fra design til skrotning af biler. Vi forestiller os, at du: har erfaring fra en redaktion, gerne som redaktør, og gerne fra et erhvervsmedie har blik for samspillet mellem erhvervsliv, meningsdannere og beslutningstagere er digital superbruger og kan producere og behandle både billeder og video omfavner ny teknologi og ser AI som en mulighed for at lette og effektivisere dit arbejde — du har brugt AI før trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for egne historier trives i en dynamisk hverdag med til tider højt tempo, hvor vi asfalterer, mens vi kører kan både fokusere på opgaven og kigge længere frem Hvem er vi? Mobility Denmark er brancheorganisation for bil- og motorcykelbranchen i Danmark og repræsenterer de største aktører på det danske marked. Derudover organiserer vi virksomheder inden for blandt andet finansiering, leasing, ladeinfrastruktur, biludlejning og delebiler. Vi arbejder for gode rammevilkår for mobilitet og repræsenterer branchen over for politikere, myndigheder og offentligheden. Samtidig administrerer vi Bilansvar, den kollektive producentansvarsordning for skrotbiler, og rådgiver medlemmer om udviklingen inden for producentansvar og øvrig regulering med betydning for branchen. Vi er et mindre sekretariat med korte beslutningsveje, stor faglig frihed og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagere, virksomheder og de spørgsmål, som former fremtidens mobilitet. Vi deler kontor med andre brancheorganisationer og har et godt socialt fællesskab på tværs. Vi tilbyder en central rolle med reelt ejerskab over mediet og dets udvikling høj grad af ansvar og selvstændighed adgang til hele branchen — fra verdens største producenter til mindre danske importører og værksteder tæt samarbejde med virksomheder, myndigheder og beslutningstagere et fagligt stærkt miljø med både juridiske, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer frihed til at bruge nye værktøjer, herunder AI, i det daglige arbejde gode muligheder for faglig og personlig udvikling løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer Praktisk Arbejdsstedet er på Rådhuspladsen i København. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Jonathan Schacht Halling Nielsen på [email protected] og 2284 1989. Send din ansøgning, dit CV og to egenproducerede, relevante nyheder om branchen til [email protected] inden den 15. oktober. Samtaler afholdes løbende.