About this role
Har du lyst til at arbejde med e-mail markedsføring og digital kommunikation i en succesfuld onlineforretning? Vi søger nu en dygtig Student Assistant, der er god til at skrive og har teknisk flair. Kjær & Sommerfeldt er Danmarks ældste vinhandel og blandt de førende i branchen. Vores ambition er at være den foretrukne vinrådgiver online. Vi holder os derfor på forkant teknologisk og har i de seneste år haft stor vækst i vores webshop, samtidigt med at vi i foråret var i finalen til hele to E-handelspriser. Vi kan tilbyde en spændende stilling med ca. 15 timers ugentligt arbejde i centrum af København, hvor du vil lære om digital markedsføring samtidigt med at du kommer til at være med til at sikre vores fremtidige succes, når du hjælper med at skrive og opsætte nyhedsbreve til vores kunder i Klaviyo. Du bliver en del af vores E-commerce team på 13 personer, som er lokaliseret på vores kontor på Gammel Mønt 4 i København. Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, hjælper hinanden og ønsker at være glade for at gå på arbejde. Vi forestiller os, at du f.eks. studerer marketing eller kommunikation. Arbejdstid og dage tilpasser vi efter dit studie. Vi forventer, at du er fleksibel og klar på at arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du er kvalitetsbevidst og ikke bange for at have mange bolde i luften. Hvis du har erfaring med vin, er det også et plus, så nævn det gerne i din ansøgning. Dine opgaver kommer til at bestå af: Opsætning af nyhedsbreve i Klaviyo Skrive nyhedsbreve og læse korrektur på dansk Opdatering af webshoppen med anmeldelser, tekst, quizzer og bannere Vi forventer, at du: Har teknisk flair og interesse for at bruge e-mailsystemer, CMS-systemer og grafikprogrammer (Canva og Adobe) Har gode kommunikative færdigheder på dansk og kan skrive en fængende tekst Er både selvkørende og en holdspiller Ansøg: Vi holder samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV til [email protected] hurtigst muligt – og senest den 18. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adam Brostrøm på [email protected] . Vi ønsker en kultur, som er drevet af respekt for, og som ser potentialet i den enkelte og i forskelligheder. Vi har en arbejdsplads, hvor køn, alder, hudfarve, oprindelse og religion ikke definerer rettigheder, løn eller muligheder, men hvor forskelle anses som aktiver. Vi diskriminerer ikke på baggrund af køn, alder, race, etnicitet, seksuel orientering, religion eller evner, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.