About this role
En administrativ ledelseskoordinator søges til spændende, alsidig og dynamisk stilling ved psykiatrisk område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk med tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen er nyoprettet, og du har i et vist omfang mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver og funktionsområder. Du vil indgå i et ledelsesteam, primært med Chefsygeplejerske, Ledende Overlæge, og sekundært med vores ledelsesteam; bestående af oversygeplejerske for afdelingen og ambulatoriet og Ledende Socialrådgiver. Lederteamet står for koordinering, kvalitetsudvikling, monitorering og optimering af den daglige drift. Vi søger derfor en person med strategisk tæft, gode kommunikationskompetencer og samarbejdsevner. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der ofte er kort afstand fra ideer til handling. Vi værdsætter initiativ, serviceorientering og selvledelse, men kræver helhedsforståelse, medarbejderinddragelse og at der tages hensyn til rammerne og den eksisterende organisatoriske opbygning. Området består af psykiatrisk afdeling, psykiatrisk ambulatorium, ambulant børne og ungdoms psykiatri, BU – og Voksenpsykologer og psykiatrisk sekretariat. Det er et bredt og komplekst arbejdsfelt, der byder på store variationer, både med hensyn til faggrupper og fagidentitet, men også med hensyn til pragmatiske løsningsforslag og udviklingsmuligheder. Vi tilbyder: Et stort ansvar og tilsvarende mulighed for at gøre en positiv forskel En spændende stilling med gode muligheder for faglig udvikling En enhed med stor faglighed, stærke kompetencer og god arbejdsånd En arbejdsplads i udvikling med uformel og faglig tone præget af respekt og tillid. Arbejdsopgaver: Nyhedsbreve til personalet D4 retningslinjer – sekretær for psykiatrisk områdeledelse og ledelsesteamet i udarbejdning af ledelsens arbejdsgange. Opdatering af eksisterende arbejdsgange Gennemgå post og mails, mødekalender for området og opdatering Være med til at skabe overblik Kommunikation og medvirke til at samle psykiatrisk område – ved information og overblik Juridisk kendskab kan være en fordel Indstilling, onboardring og planlægning af introduktion for læger, psykologer, ansættelser i ambulatoriet og alle mellemlederstillinger Udarbejde høringssvar i samarbejde med psykiatrisk områdeledelse, herunder § 37 spørgsmål Sparring omkring Sundhedsvæsnets strategier i forhold til det enkelte afsnits strategi Monitorering og evaluering af tiltag i forbindelse med den Nationale Sundhedsstrategi Kvalitetssikring af implementering af nye tiltag Fungere som sekretær ved relevante møder Opdatering af diverse statistikker Udarbejde stillingsopslag, invitationer til temadage, undervisning, jubilæer, etc. Telefonpasning og tjekke e-mails ved Regionsledelsens fravær Overblik og input til årshjul Styrke det tværfaglige samarbejde mellem Områdeledelsen og Sundhedsledelsen Diverse ad hoc opgaver Vi søger dig, der: Er ansvarsbevidst, har gode samarbejdsevner og en inkluderende arbejdsstil Er udadvendt og formår at holde en fast kurs. Ledelsen går op i at styrke og fastholde et sikkert arbejdsmiljø, tværfagligt samarbejde og anerkendende tilgang Har en positiv tilgang til at arbejde med trivsel og udvikling Kan danne dig et overblik, tænke helhedsorienteret og i muligheder, samt være god til at give konstruktiv feedback Er innovativ, kan tage initiativ og arbejde selvstændigt Er serviceminded og har flair for at organisere Har gode kommunikationsevner også på skrift Er pligtopfyldende, loyal og kan håndtere fortrolighed/tavshedspligt og ”spillereglerne” i en større organisation. Vi ønsker en kandidat med relevant akademisk uddannelse på kandidat/masterniveau indenfor det samfunds- eller sundhedsvidenskabelige område. Det vil være en fordel, hvis du har viden om grønlandske forhold, samt behersker forståelse af de kulturelle udfordringer der er på en flerkulturel arbejdsplads. Nuuk : Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. I vintermånederne er nordlys en del af din hverdag, ligesom du kan stå på både langrend- og alpinski. Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 23. oktober 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske, Helle Mougaard, på telefon: +299 344675 eller email: [email protected] , og ved Ledende Overlæge, Parnûna Heilmann, email: [email protected] eller telefon +299 344572 Bolig Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer. Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse. Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk . Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.