About this role
Vil du være med til at fastholde en stærk faglig retning i en økonomiafdeling i udvikling – og samtidig bevare din tætte kontakt til kunderne? Faglig leder til økonomi Hos Østdansk Landboforening søger vi en faglig leder til vores økonomiafdeling . Du får en central rolle i at bevare den faglige kvalitet, skabe fælles retning og udvikle vores arbejdsgange på tværs af Rønnede, Hagested og Rønne. Dit arbejdssted bliver primært i Rønnede. Stillingen er som udgangspunkt fordelt med cirka 50 % faglig ledelse og 50 % kundevendte opgaver. Det er vigtigt for os, at du fortsat har din egen kundeportefølje. Det sikrer, at du er tæt på kundernes virkelighed og holder dig ajour med aktuelle faglige problemstillinger, muligheder og behov. Din rolle Som faglig leder bliver du et fagligt omdrejningspunkt for afdelingens konsulenter. Du skal ikke kende svaret på alt, men du skal kunne kvalificere komplekse problemstillinger, bringe den rette viden i spil og skabe retning, når der er flere mulige veje. Du får et tæt samarbejde med afdelingslederen, som fortsat varetager medarbejderledelsen og det overordnede ansvar for afdelingens drift, økonomi og udvikling. Du refererer til afdelingslederen og får en vigtig rolle som faglig medspiller i den fortsatte udvikling af økonomiafdelingen. Dine opgaver vil blandt andet være at: sætte retning for afdelingens faglige arbejde og understøtte en høj og ensartet kvalitet på tværs af vores tre lokationer yde faglig sparring inden for blandt andet driftsøkonomi, strategi, generationsskifte, skat, avancer, dødsboer og selskaber understøtte kolleger i komplekse kundeopgaver og bidrage til, at den rette specialistviden bliver bragt i spil omsætte faglig viden og erfaring til anvendelige arbejdsgange, beskrivelser og best practice tage aktiv del i modtagelsen og opstarten af nye kunder samt styrke og strukturere vores kundeonboarding, så kunderne oplever et professionelt, trygt og sammenhængende forløb fra første kontakt til den daglige rådgivning bidrage til kvalitetssikring, videndeling og faglig læring i afdelingen varetage og udvikle din egen kundeportefølje med rådgivning og andre kundevendte opgaver. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en stærk økonomisk og rådgivningsmæssig baggrund og et indgående kendskab til landbrugets økonomiske og skattemæssige forhold. Du kan favne bredt fagligt, men du behøver ikke selv være specialist på alle områder. Det afgørende er, at du: har solid erfaring med økonomisk rådgivning – gerne inden for landbruget har høj faglig troværdighed og trives med komplekse problemstillinger kan skabe retning og følgeskab uden at have personaleansvar er tilgængelig og nærværende i din sparring med kolleger kan formidle kompliceret stof klart, konkret og anvendeligt arbejder struktureret og kan omsætte viden til fælles standarder og arbejdsgange har blik for både kvalitet, kundeoplevelse og forretning motiveres af at lykkes gennem andre – samtidig med at du selv er aktiv i den kundevendte rådgivning kan skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder og geografiske lokationer. Du har måske allerede erfaring med faglig ledelse. Det kan også være, at du i dag er en erfaren konsulent eller specialist, som naturligt bliver opsøgt af kolleger og nu ønsker et tydeligere mandat til at løfte fagligheden omkring dig. Det tilbyder vi: Du bliver en del af en økonomiafdeling med 50 dygtige og engagerede kolleger og en bred vifte af kunder og faglige problemstillinger. Vi er i udvikling, og du får reel mulighed for at præge både rollen, vores faglige retning og måden, vi arbejder sammen på. Du får: en central rolle med stor faglig indflydelse en attraktiv kombination af faglig ledelse og egne kunder mulighed for at skabe synlige forbedringer i kvalitet, arbejdsgange og kundeoplevelser et tæt samarbejde med afdelingslederen afdelingens øvrige faglige profiler kolleger på tværs af økonomiafdelingen en arbejdsplads med høje ambitioner for både faglighed, mennesker og udvikling. Stillingen har ikke personaleansvar. Medarbejderledelsen varetages af afdelingslederen, som du også refererer til. Har du lyst til at være med? Hvis du kan se dig selv som det faglige samlingspunkt, der både skaber retning internt og gør en forskel for kunderne, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV senest den 1. november 2026. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse i januar 2027. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Økonomi Stine Bæk. Stine Nørregren Bæk Afdelingsleder Økonomi [email protected] 21140395 Sådan søger du stillingen Send din motiverede ansøgning med CV til HR-ansvarlig Christina Lindegaard: Christina Stæhr Lindegaard HR-ansvarlig [email protected] 30367655 Vi glæder os til at høre fra dig!