Now hiring

Sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Medfødte Hjertesygdomme på Rigshospitalet @ Rigshospitalet

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være en del af et højt specialiseret område, hvor du spiller en central rolle i koordineringen af patientforløb for voksne med medfødte hjertesygdomme? Vi søger en sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med tiltrædelse den 1. december 2026. Stillingen er på 32-37 timer ugentligt, og arbejdsstedet er Klinik for Medfødte Hjertesygdomme på Rigshospitalet. Om klinikken Klinik for Medfødte Hjertesygdomme varetager ambulante kontroller og forløb for voksne patienter med medfødte hjertesygdomme. Patientgruppen spænder fra unge i overgangen fra børne- til voksenområdet til ældre patienter med komplekse og livslange sygdomsforløb. Vi arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, sekretærer og øvrige faggrupper med fokus på høj faglig kvalitet, kontinuitet og patientcentreret behandling. Klinikken er placeret på Rigshospitalet, opgang 3, 14. etage, og ligger i direkte tilknytning til vores hjertemedicinske sengeafsnit, som varetager højt specialiserede kateterbaserede undersøgelser og behandlinger af patienter med medfødte hjertesygdomme. Om stillingen Du bliver en vigtig del af klinikkens daglige drift og får et tæt samarbejde med klinikkens nuværende sekretær samt læger og sygeplejersker. Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet: Booking og koordinering af ambulante aftaler Planlægning og koordinering af undersøgelser og patientforløb Arbejde med arbejdslister, rapporter og registreringer Håndtering af LÆ-attester og forsikringssager Forløbshåndtering af ambulante patienter Varebestilling og administrative opgaver Vejledning af patienter og pårørende Modtagelse af patienter i vores "Ventet og Velkommen"-område Telefonbetjening inden for klinikkens telefontid Du bliver samtidig en del af den samlede sekretærgruppe i Hjertecentret og Afdeling for Hjertesygdomme. Her afholdes månedlige sekretærmøder med afdelingsledelsen samt netværksmøder for afdelingens sekretærer. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 08.00 og 15.30 på hverdage. Vi søger dig, der Er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær, eller har en anden relevant administrativ baggrund inden for sundhedsvæsenet Har erfaring med Sundhedsplatformen og gode IT-kompetencer, men vigtigst af alt at du har lyst og evne til at lære opgaverne og blive en del af arbejdsfællesskabet. Arbejder systematisk og har sans for detaljer Prioriterer høj kvalitet og korrekt registreringspraksis Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver og kontaktflader Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø Møder patienter, pårørende og kolleger med respekt, imødekommenhed og professionalisme Kan bevare overblikket i en travl hverdag Er engageret, fleksibel og har et godt humør Har lyst til at bidrage til både drift, udvikling og gode løsninger på tværs af faggrupper Vi tilbyder En spændende stilling i et højt specialiseret fagområde Grundig introduktion og oplæring Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger Mulighed for indflydelse på arbejdsgange og opgaveløsning Medansvar og medindflydelse i hverdagen Et stærkt fagligt og socialt fællesskab Deltagelse i faglige og sociale arrangementer En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og patientforløb Ansættelsesvilkår Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sundhedsadministrativt personale . Ansøgningsproces Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende samt den 28. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du et uforpligtende besøg i klinikken og sengeafsnittet, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen Tlf. 35 45 86 82 Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via linket på siden

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores