Now hiring

Fast vikar søges til skønne Milaz på 5 år – dag, aften, nat og weekend @ Attrives

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du hjerte for børn, og vil du gøre en forskel for en skøn lille dreng og hans familie? Vi søger en hjertevarm, rolig og nærværende fast vikar til 5-årige Milaz i Osted, Lejre Kommune. Du bliver en vigtig del af et lille team omkring Milaz og hans plejefamilie. Din opgave er først og fremmest at være tryg, nærværende og opmærksom på Milaz og samtidig give hans plejeforældre mulighed for et velfortjent pusterum. Der er mulighed for faste timer, og jobbet kan være oplagt ved siden af fx et studie eller andet arbejde. Vagter på både dag, aften, nat og weekend Milaz går i børnehave om dagen, og vagterne ligger derfor primært: Eftermiddag Aften Nat Weekender Vagterne planlægges ud fra familiens behov og varierer derfor fra uge til uge. Dog planlægges de i god tid, så du kender dine vagter. Det betyder også, at jobbet kan være en god mulighed for dig, der fx studerer eller har et andet arbejde, og som ønsker fleksible vagter og samtidig gerne vil have faste timer. Hvem er Milaz? Milaz er en skøn lille dreng på 5 år, som er født præmaturt og har en svær hjerneskade. Han har epilepsi, ser dårligt og har ikke noget verbalt sprog. Han er udviklingsmæssigt langt fra sin alder, men er samtidig en glad, rolig og charmerende dreng , som har masser af personlighed. Milaz bor sammen med sine plejeforældre og plejebror i et hus med en stor have, hvor han blandt andet elsker at gynge. Han holder meget af musik, sang, natur, ridning og ture. Han elsker at komme i svømmehallen og tage på ture til blandt andet skov og vand. Musik er også en stor del af hans hverdag – blandt andet når han laver motoriske øvelser. Hvad går jobbet ud på? Din vigtigste opgave er at være til stede sammen med Milaz og skabe en tryg og god stund for ham. Du skal blandt andet: Observere Milaz og være opmærksom på hans signaler og trivsel Hjælpe med personlig pleje og bad Være nærværende og skabe ro og tryghed Støtte ham i trænings- og kommunikationsøvelser Hjælpe med aktiviteter, der passer til hans dagsform og behov Aflaste plejeforældrene, så de kan få tid og ro til sig selv Der kan desuden være mulighed for oplæring i sondeernæring, medicin og inhalationer. Du bliver grundigt oplært i de sundhedsfaglige opgaver, og du bliver ikke sat til noget, før du føler dig tryg ved det. En vigtig del af jobbet er at lære Milaz at kende. Han kommunikerer ikke med ord, og derfor er det vigtigt, at du bliver god til at aflæse hans mimik, signaler og kropssprog. På den måde kan du hjælpe ham med at udtrykke ønsker, behov og valg. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Er rolig, omsorgsfuld og nærværende Gerne har erfaring med børn med hjerneskade og/eller epilepsi Kan arbejde selvstændigt Er tålmodig og god til at observere Har lyst til at lære Milaz' signaler og kommunikation at kende Kan tilpasse dig hans dagsform og behov Har lyst til at arbejde med både pleje, omsorg, træning og aktiviteter Du kan være ufaglært med relevant erfaring, SSH, pædagogisk assistent eller under uddannelse til pædagog eller inden for en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er ikke din titel, men din tilgang til Milaz og din lyst til at gøre en forskel. Du arbejder i familiens hjem Milaz bor sammen med sin plejefamilie, og derfor foregår arbejdet i deres private hjem i Lejre. Timerne afholdes også i familiens sommerhus I Kalundborg. Det er vigtigt, at du: Trives med at arbejde i et privat hjem Kan arbejde selvstændigt Respekterer familiens rutiner og rammer Kan være fleksibel, når Milaz' tilstand eller familiens behov ændrer sig Milaz er sansesart. Derfor søger familien en medarbejder, som er rolig, ikke-ryger og undgår stærke dufte, fx parfume og stærkt parfumerede vaskemidler, når du er på arbejde. Hvad får du? Som fast vikar hos Olivia Danmark får du: Mulighed for faste timer Vagter på dag, aften, nat og weekend Grundig oplæring og løbende støtte Et tæt samarbejde omkring Milaz og familien Løn efter gældende FOA-overenskomst inkl. aften-, nat- og weekendtillæg Og ikke mindst får du mulighed for at blive en vigtig og stabil person i Milaz' hverdag. Kan du se dig selv hos Milaz? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Ansøg hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores