Now hiring

Peer-medarbejdere med erfaringer fra egen recovery søges til fast stilling til Sønderparken – en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne @ Region Midtjylland

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du passioneret omkring at fremme en recovery-orienteret tilgang og ønsker du at være en kilde til håb og inspiration for vores borgere? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi søger lige nu en engageret peer-medarbejdere, som brænder for at skabe håb, motivation og tro på fremtiden i borgernes liv. Som peer-medarbejder bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi allerede har en erfaren og engageret peer-medarbejder ansat. Du vil arbejde tæt sammen med hende om at styrke og udvikle peer-perspektivet på Sønderparken. Derudover bliver du tilknyttet vores aktivitetsteam, hvor du sammen med borgere og kolleger bidrager til at skabe meningsfulde fællesskaber og aktiviteter med afsæt i borgernes ønsker, interesser og recovery-mål. Dine opgaver vil blandt andet være at understøtte borgernes tro på egne ressourcer, styrker og muligheder samt medvirke til at skabe rum for håb, glæde og meningsfulde oplevelser. Du vil hjælpe borgerne med at bygge bro til lokalsamfundet og støtte dem i at deltage aktivt i de fællesskaber og aktiviteter, som giver mening for dem. Dette kan ske gennem både uformelle samtaler, individuelle forløb og gruppeaktiviteter. Som en del af aktivitetsteamet vil du desuden være med til at udvikle og facilitere aktiviteter, der understøtter fællesskab, deltagelse, trivsel og livskvalitet. Vi søger dig, som: • Har afsluttet eller er villig til at tage peer-uddannelsen inden for det første år. • Har egne erfaringer med psykisk sårbarhed og recovery og er godt forankret i sin egen recovery-proces. • Er motiveret for at omsætte egne erfaringer til håb, inspiration og støtte for andre. • Har lyst til at skabe trygge og meningsfulde fællesskaber og aktiviteter. • Møder mennesker med respekt, nysgerrighed og tro på deres muligheder, også når livet er svært. • Arbejder selvstændigt og samtidig bidrager til fællesskabet. • Har kørekort til personbil. Vi tilbyder: • En grundig introduktion og mentorforløb, der hjælper dig godt i gang. • En rolle, hvor du løbende kan udvikle dig og tilpasse funktionen i samarbejde med os. • Tæt samarbejde med en peer-koordinator og andre faggrupper. • Et tæt samarbejde med vores erfarne peer-medarbejder, som bidrager til et stærkt peer-fagligt miljø præget af sparring, refleksion og fælles udvikling. • Supervision, teammøder og et stærkt fagligt fællesskab. • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og arbejdstider. • Løn i henhold til FOA-overenskomst eller anden relevant aftale. Om Sønderparken Sønderparken ligger i Hornsyld og tilbyder hjem og støtte til 35 borgere tilknyttet tre forskellige afdelinger. Her møder du mennesker med forskellige livserfaringer, diagnoser og udfordringer. Vores borgere er primært yngre mennesker med komplekse psykiatriske problematikker, som midlertidigt har brug for støtte til at mestre hverdagen og skabe retning i deres liv. Refleksions spørgsmål: For at lære dig bedre at kende og få indblik i dine refleksioner omkring peer-rollen, beder vi dig forholde dig til følgende spørgsmål i din ansøgning: 1. Hvordan har dine egne erfaringer med psykisk sårbarhed og recovery formet dig, og hvordan ønsker du at bringe disse erfaringer i spil som peer-medarbejder? Ansøgning og ansættelse Stillingen indebærer dag-, aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Spoorendonk på tlf. 23 60 67 02 eller på mail [email protected] Ansøgninger modtages senest den 11. november 2026, første samtale afholdes i uge 47, anden samtale i uge 48. Ansættelse: 1. januar eller snarest derefter. Vi ser frem til at høre fra dig! Angiv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du er interesseret i at arbejde Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores