Now hiring

Funktionsleder til Data, Automatisering og AI, Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital @ Region Midtjylland

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at sætte retning for hvordan Aarhus Universitetshospital omsætter potentialerne i data, automatisering og AI til gevinster for patienter og sundhedsprofessionelle? Som funktionsleder for Data, Automatisering og AI bliver du en vigtig del af vores ambitioner for at udnytte potentialerne i moderne teknologi og sundhedsdata til gevinster for patienter og sundhedsprofessionelle på Aarhus Universitetshospital (AUH). Vi søger en leder, der kan sætte retning for de 22 kompetente medarbejdere i teamet Data, Automatisering og AI, som er en del af Sundheds-It i Hospitalsstaben. Du skal se muligheder i teknologi, have organisatorisk forståelse og evne at skabe balance mellem brug af konsoliderede løsninger og afprøve nye værktøjer. Og så skal du være en god og nærværende personaleleder for dine medarbejdere, så de har den rette balance mellem individuel opgaveløsning og tæt samarbejde på tværs af kompetencer. Om stillingen Du får ansvaret for en sammenhængende enhed som består af tre teams: Data, Automatisering og AI AUH's dataenhed gør hospitalets data tilgængelige og forståelige samt understøtter ledere og medarbejdere i at bruge data som beslutningsgrundlag. Opgaverne spænder fra analyser og rådgivning til undervisning og kompetenceudvikling og går på tværs af klinik, drift og administration. Alt sammen understøttet af AUH's nye datastrategi, hvor der er et øget fokus på roller i organisationen og modenheden i brugen af data. AUHs arbejde med automatisering er centreret omkring en UiPath installation med over 350 automatiseringsløsninger i drift. Teamet laver forretningsanalyse, udvikler og vedligeholder softwarerobotter, der frigør arbejdskraft til mere patientbehandling. AUHs nystartede centrale AI-kompetenceenhed, der arbejder for at styrke hospitalets kapacitet og kompetencer indenfor brug af AI på tværs af administration, klinik og forskning. Enheden er stadigt under opbygning og du får derfor en unik mulighed for at præge dens metoder og arbejdsgange. Hvert team har en koordinator, som er din forlængede arm i den daglige drift og planlægning. Vi søger en funktionsleder, der vil tage et samlet ansvar for de tre teams med fokus på at sikre sammenhæng og gode valg fra værktøjskassen til de problemstillinger, som organisationen byder ind med. Du er opsøgende og nysgerrig på at bringe de samlede kompetencer på tværs af de tre teams i spil og sikre balance mellem nye opgaver og fokus på de eksisterende opgaveporteføljer. Du bliver leder for 22 medarbejdere og får ansvaret for at skabe retning, sammenhængskraft og resultater i den samlede enhed. Opgaven kræver, at du kan skabe følgeskab gennem ledelse af specialister, prioritere i en bred og kompleks opgaveportefølje og omsætte strategiske mål for hospitalet til konkrete produkter baseret på data, automatisering og AI. Du bliver desuden en del af ledergruppen i Sundheds-It sammen med to erfarne funktionsledere og Sundheds-It chefen og indgår i Hospitalsstabens samlede ledergruppe. Du skal bidrage til stærk sammenhængskraft i både Sundheds-It og Hospitalsstaben som helhed. Dine tre teams Data, Automatisering og AI er en enhed delt i tre teams 1. Dataenheden Dataenheden udvikler og vedligeholder AUH's fælles dataprodukter. Vi arbejder i hele kæden fra datamodellering i SQL Server til visualisering i Tableau, ofte baseret på det regionale BI-datavarehus. Porteføljen spænder fra afdelingernes egne nøgletal over ledelsesinformation til hospitalsledelsen til analyse- og specialprodukter til klinik og forskning. Dertil kommer rådgivning og undervisning, så data rent faktisk bliver brugt i beslutningerne. Teamkoordinatoren varetager den faglige ledelse af teamet, prioriterer opgaverne i dialog med afdelinger og stab og sikrer sammenhæng mellem produkterne og hospitalets fokusområder. 2. Automatisering RPA-teamet på AUH har eksisteret i ni år og bygger robotløsninger til hospitalerne i Aarhus, Horsens og Randers. Teamet er med hele vejen fra en idé lander i indbakken, til løsningen er i drift. Medarbejderne spænder fra ikke-tekniske forretningsanalytikere til udviklere. De fleste automatiseringer udvikles til klinikerne på hospitalsafdelingerne og understøtter arbejdsgangene i den kliniske hverdag. Løsningerne berører desuden mange forskellige fagområder, arbejdsgange og it-systemer, og opgaverne er derfor til tider komplekse. Teamets pipeline er lang, og vi prioriterer derfor hårdt mellem nye projekter og skalering af eksisterende løsninger. Teamet bruger primært RPA-platformen UiPath, men udvikler bl.a. også i Python. Derudover arbejdes der aktivt på at modne low-code app-værktøjer med især fokus på at bygge bro mellem automatisering og data. Teamkoordinator står for prioritering af projekter, faglig sparring, rammesætning i det daglige, strategisk arbejde og koordinering ind i det regionale arbejde på området. Ligeledes er en central opgave desuden at drive områdets udvikling, så teamets opgaver følger organisationens behov. 3. AI-kompetenceenhed AI-kompetenceenheden understøtter hospitalets arbejde med kunstig intelligens på tværs af klinik, administration og forskning. Vi arbejder behovsdrevet og KPI-drevet med en ambition om evaluerbare use-cases, der kan måles på konkrete værdier som fx indlæggelser, tid og økonomi. Vores opgaver spænder fra teknisk rådgivning, datahåndtering og algoritmeudvikling til at løfte AI-kompetencer bredt gennem undervisning og kurser. Projekter modner vi i vores egen sikre AI-sandkasse, frem til de er klar til drift hos andre. AI-teamkoordinator er enhedens faglige og koordinerende omdrejningspunkt, der sætter retning, prioriterer porteføljen, udarbejder strategier og governance og repræsenterer enhedens arbejde opad og udad, samtidig med at vedkommende driver konkrete projekter hands-on sammen med enhedens to øvrige medarbejdere. Din profil Vi søger en leder med gode relationelle kompetencer, som kan stå i spidsen af en faglig stærk enhed, som er en central del af mange andres opgaveløsninger. Det er afgørende at du ser enheden som en central ressource for hospitalet og derfor evner at arbejde med opgaveprioritering og sikre gode processer for prioritering og opfølgning i en bred opgaveportefølje i tæt samarbejde med dine teamkoordinatorer. Du trives i en rolle med mange interessenter og indgår gerne i tværgående samarbejder på tværs af hospitalet, regionen og nationalt. Du har både indsigt i sundhedsvæsenet og den teknologiske udvikling og er nysgerrig på hvordan moderne teknologi understøtter sundhedsvæsenets udvikling. Vi forventer, at du har erfaring med selvstændigt ansvar for opgaveløsning og vi ser det som en væsentlig fordel hvis du har konkret ledelseserfaring interesserer dig for personaleledelse og udvikling af teamsamarbejde har god teknologisk indsigt i sundhedsdata, automatisering og AI har stor indsigt i sundhedsvæsenets organisation og vilkår har erfaring med administrativ sagsbehandling og forståelse for en politisk ledet organisations rammevilkår har en relevant akademisk uddannelse er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt tænker helhedsorienteret og arbejder systematisk kan omsætte komplekse problemstillinger til retning og prioritering skaber samarbejde og følgeskab på tværs af stærke faglige miljøer. Om Sundheds-It Sundheds-It er en del af Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med at understøtte gode patientforløb og arbejdsgange gennem It, data, automatisering og digitalisering. Opgaverne spænder bredt og inkluderer projektledelse, rådgivning og support af It-systemer til hele hospitalet. Afdelingen ledes af chef for Sundheds-It Michael Werenberg Mikkelsen og består af ca. 80 medarbejdere med forskellige baggrunde – blandt andet it-specialister, projektledere, ingeniører, klinikere og administrative medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en uformel tone. Vi har kontorer på Hedeager 3, 8200 Aarhus N. Ansættelsesproces Ansøgningsfristen er d. 16. oktober 2026. Første runde samtaler afholdes d. 21. Oktober og anden runde samtaler afholdes 26. oktober. Tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale. Spørgsmål til stillingen rettes til Michael Werenberg Mikkelsen, chef for Sundheds-It på tlf. 2133 7419 eller på mail [email protected] . Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores