Now hiring

Dagnæs Børnehus søger pædagog til vuggestuegruppe @ Dagtilbud Dagnæs

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for leg, udeliv, krop og bevægelse? Trives du med at bruge naturen, legepladsen og børnenes nysgerrighed som afsæt for udviklende læringsmiljøer og stærke fællesskaber? Så er det måske dig, vi leder efter til en af vores vuggestuegrupper i Dagnæs Børnehus. Stillingen er på 37 timer pr. uge (minimum 35 timer). Tiltrædelse 1. november eller snarest derefter. Om Dagnæs Børnehus Vi ligger centralt i Horsens med nem adgang til offentlig transport. Vores hus er stort og organiseret i tre teams med fire stuer i hvert team, hvilket giver børnene mulighed for at være en del af mindre, trygge fællesskaber i det store hus. Midt i huset har vi et produktionskøkken, hvor duften af frisklavet mad spreder sig hver dag og bidrager til en hyggelig og hjemlig atmosfære. I Dagnæs Børnehus prioriterer vi leg og udeliv højt. Vi er så heldige at have et stort og varieret udeområde med både en stor og en lille legeplads, som giver optimale rammer for børns leg, læring og udvikling. Her finder du bakker, boldbane, skovområde, små haver og masser af motoriske udfordringer, der inviterer til bevægelse, fantasi og eventyr. Uderummet er en naturlig del af vores pædagogiske praksis, og vi bruger det aktivt til at skabe inspirerende læringsmiljøer året rundt. Dagnæs Børnehus er en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, medindflydelse og et højt ambitionsniveau. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi møder hinanden med høje forventninger, humor og fælles fokus på kerneopgaven. Vores pædagogiske fokus er kvalitet for alle børn. Vi gør os umage med at skabe et hverdagsliv præget af deltagelsesmuligheder i leg, fællesskaber og relationer i trygge og udviklende læringsmiljøer. Vi forventer, at du: Er uddannet pædagog Har stærke samarbejdsevner Er tålmodig, nærværende og relationskompetent Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske læringsmål, både for gruppen og det enkelte barn. Følger børnenes initiativer og giver dem medbestemmelse. Har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: Camilla Wisler, dagtilbudsleder Tlf. 24 47 84 39 Mail: [email protected] Karoline Sørensen, assisterende leder Tlf. 50 42 08 20 Mail: [email protected] Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning Ansøgningsfrist er den 18. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende Send din ansøgning elektronisk via Signatur. Husk at vedhæfte uddannelsesbevis og relevante bilag, herunder udtalelser. I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap. Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her . Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores