About this role
Vi søger en aften sygeplejerske til Møllegården plejeboliger – faglighed, nærvær og mulighed for at præge udviklingen. Møllegården Plejeboliger søger en sygeplejerske pr. 1. december 2026 eller efter aftale. Vil du arbejde et sted, hvor du har tid til relationerne, indflydelse på den faglige kvalitet og mulighed for at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer tæt på beboerne? Møllegården søger sygeplejerske, der brænder for det nære sundhedsfaglige arbejde og som motiveres af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en hverdag med mening. Hvem er vi? Møllegården er en almen somatisk plejeboligenhed fordelt på 2 afdelinger med 81 boliger, afdeling 2 har ægtefælleboliger. Vi er en overskuelig enhed, hvor der er mulighed for at lære beboerne og deres pårørende godt at kende og skabe kontinuitet, tryghed og kvalitet i hverdagen. Hos os møder du beboere med komplekse somatiske problemstillinger - herunder palliative forløb. Sygeplejen er derfor både varieret, klinisk relevant og fagligt udfordrende. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og gøre en reel forskel i beboernes liv. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med tæt samarbejde, humor, faglig sparring og plads til udvikling. Som sygeplejerske bliver du en vigtig faglig ressource for både kolleger, beboere og pårørende. Vi søger derfor en sygeplejerske, som motiveres af udvikling, ansvar og muligheden for at sætte sit faglige aftryk på et område i udvikling. På Møllegården, arbejder vi ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, til den enkelte beboer og planlægger ligeledes vores sygepleje med udgangspunkt i dette. Dine opgaver Du får en central rolle i den daglige sygeplejefaglige indsats og skal blandt andet Varetage og koordinere sygeplejen omkring beboerne Foretage kliniske observationer og sygeplejefaglige vurderinger Bidrage til forebyggelse af indlæggelser og skabe sammenhængende beboerforløb Håndtere komplekse og palliative forløb i samarbejde med læger, terapeuter og pårørende Være faglig sparringspartner og for SOSU-kolleger Bidrage til høj kvalitet i dokumentation og medicinhåndtering Deltage aktivt i udvikling af faglighed og arbejdsgange i huset Du vil sammen med de andre sygeplejersker, have ansvar for kompetenceudvikling af SSA og SSH. Vi tilbyder Dine vagter vil altid ligge mandag og tirsdag hver uge og fredag, lørdag og søndag i ulige uge 14-22 alle hverdage og 9.30-19.30 i weekenderne Stillingen er på 37 timer, men hvis ikke en fuldtidsstilling er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal. Vagterne udover de 28 timer ligger oftest i dagvagten. Et stærkt tværfagligt samarbejde med fysio-, og ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, øvrige sygeplejersker, køkken/rengøring/service, SOSU-personale og ledelse Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling En arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv Et arbejdsmiljø med humor, engagement og hjælpsomme kolleger Et job hvor du selv har stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag Supervision hver 8. uge. Vi forventer, at du Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra ældreområdet eller somatik Har stærke kliniske kompetencer og arbejder professionelt og selvstændigt Trives med både komplekse sygeplejefaglige opgaver og tæt beboerkontakt Har lyst til tværfagligt samarbejde og faglig sparring Er rolig, tydelig og tillidsvækkende i mødet med beboere, pårørende og kolleger Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet i huset. Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med DSR og principperne om Ny Løn. Yderligere oplysninger Vil du vide mere, kan du kontakte Daglig leder afdeling 1 på telefon 21 68 83 16 Sygeplejerske på telefon 20 48 64 80. Ansøgningsfrist 14. oktober 2026. Der afholdes samtaler løbende. I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien . Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.