About this role
Vil du være med til at sikre, at vores brand- og sikkerhedsmateriel altid er klar til brug? Kan du arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine opgaver og samtidig være en stærk del af et team? Og er du serviceminded, handlekraftig og glad for en hverdag med stor variation? Så bliv en del af Falck Teknik og bring omsorg ind i din karriere! Om rollen For at sikre en effektiv og høj kvalitetsdrift i vores lager- og produktionsfunktion, søger vi en kollega til vores team i Falck Teknik i Greve. Vi er et team, der hver dag arbejder sammen om at modtage, klargøre, renovere og håndtere brand- og sikkerhedsmateriel, så vi kan levere høj kvalitet til vores kunder og kolleger. Vi producerer bl.a. ildslukkere til militær, forsvar og olieplatforme. Dine primære opgaver vil være: Varemodtagelse Klargøring af produkter, herunder f.eks. ”falckificering” af hjertestartere Renovering og opladning af ildslukkere Ordrehåndtering via Business Central og øvrige IT-systemer Om dig Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os. Hos Falck får du mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer gennem spændende opgaver, oplæring og en hverdag, hvor der er en god blanding af produktion og klargøring. Vi forventer, at du er serviceminded, handlekraftig og har en kompetent tilgang til dit arbejde. Du forstår vigtigheden af service og kvalitet. Du har muligvis ikke erfaring med alle aspekter af rollen endnu, men for at give dig de bedste forudsætninger for succes, forestiller vi oss, at du allerede har: En praktisk baggrund fra lager, produktion, værksted eller butik Erfaring med IT og Office-pakken Truckkort og gyldigt kørekort (3.500 kg) Ren straffeattest Gode danskkundskaber, både skriftligt og mundtligt. Det er vigtigt for os, at du i enhver situation optræder professionelt og løsningsorienteret. Vi værdsætter kolleger, der bidrager med konstruktive forslag til forbedringer. Sammen gør vi en forskel Hos Falck er alt, vi gør, med til at hjælpe mennesker med at leve et tryggere og sundere liv. Derfor sætter en karriere hos os aftryk i flere liv end dit eget. Uanset om du udvikler eller leverer sundhedsløsninger – eller støtter dem, der gør netop det – får du mulighed for en karriere i en førende sundhedsvirksomhed. Du bliver en del af en global virksomhed med mere end 25.000 kolleger, der sætter omsorg og engagement i centrum for alt, hvad de gør. Falck Teknik er en del af Falck Danmark og er landets største leverandør af brandudstyr, brandslukkere, brandmateriel, førstehjælpsudstyr og sikkerhedsudstyr. Vi har stærke værdier, gode arbejdsforhold og en kultur, hvor kvalitet, samarbejde og ansvar går hånd i hånd. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til, hvad vi kan tilbyde, er du velkommen til at kontakte Driftschef, Bo Kurt Nielsen på [email protected] eller mobil +45 2168 3798. Du kan også besøge www.falck.com/careers for at lære mere om, hvordan det er at arbejde hos Falck, og møde nogle af de mennesker, der hver dag omsætter omsorg til handling. Før du søger Du skal kun vedhæfte dit CV og motivation for rollen – der er ikke behov for foto. Til samtalen får du mulighed for at fortælle mere om dig selv og din motivation for at blive en del af Falck. Vi beder ikke om billeder, fordi vi mener, at det første indtryk bedst skabes ansigt til ansigt. Vi læser ansøgninger løbende, og opslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Derfor anbefaler vi, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Da vores dygtige kollega går på pension ved udgangen af november, søger vi en ny kollega, der kan tiltræde d. 1. december 2026. Du vil modtage den nødvendige oplæring og arbejdsbeklædning. Der er obligatorisk pensionsordning, personaleforening og gruppelivsforsikring. Du vil blive aflønnet i henhold til gældende 3F-overenskomst. En kultur, hvor vi passer på mennesker – og hinanden Omsorg er kernen i alt, hvad vi gør. Vi tager os af de mennesker, vi hjælper – og af hinanden. Med kolleger fra mange forskellige lande, der hver bringer unikke kompetencer, bliver du en del af et professionelt fællesskab bygget på tillid og tæt samarbejde. Vi ser forskellighed som en styrke, fordi det gør os bedre til at forstå og hjælpe de mennesker, vi arbejder for. Du får ledere, der støtter og inspirerer dig, og som arbejder for at skabe et miljø, hvor åbenhed, ærlighed og gensidig respekt er i centrum, og hvor dine bidrag bliver værdsat – uanset hvem du er, og hvor du kommer fra.