About this role
Oplever du det udfordrende og spændende at have det faglige overblik og ansvar om natten? Og er du vild med et tæt og godt kollegaskab med to øvrige kollegaer om natten? Vi prioriterer, at der også om natten er et højt fagligt og tværfagligt niveau, så derfor er vi følgende i vagt; en social-og sundhedshjælper, en social-og sundhedsassistent og en sygeplejerske, der arbejder tæt sammen om at levere den rette hjælp til hjemmeplejens borgere. Vi har et dygtigt og velfungerende nat-team, som mangler lige dig til at indgå i teamet i det nye år. Får du energi af at arbejde med mennesker, der har mange komplekse sygeplejefaglige problemstillinger? Natten i hjemmeplejen er uforudsigelig. Vi varetager planlagte og ikke planlagte natbesøg hos hjemmeplejens borgere, både med pleje og sygepleje, hvis der er behov for det. Vi fungerer som faglig sparringspartner for øvrige kollegaer på Kommunens plejecentre. Vi er en stor gruppe dygtige og dedikerede sygeplejersker, der holder til midt i Frederiksværk i vores eget lille hus. Kom gerne forbi og mærk stemningen hos os. Hvad kan du få hos os? Vi besøger borger en ad gangen og har altid blot den enkelte borger i fokus. Høj grad af selvtilrettelæggelse og indflydelse på daglige arbejdsopgaver – vi planlægger egen arbejdsdag med egne borgere som kontaktsygeplejerske. En bredt sammensat kollegagruppe - både aldersmæssigt og fagligt - vi er gode til at dele viden med hinanden, samt anerkende hinandens forskelligheder. Løbende vidensdeling/fagligt fokus hver 14. dag – og vi investerer i kompetenceudvikling for både den enkelte og for gruppen. ”Hos os sikrer vi en høj og vedvarende faglighed i gruppen, og der er stort fokus på tryghed i at varetage en opgave hos borger f.eks. IV- behandling” Vi hjælper hinanden med, blandt andet, de borgere som kræver højspecialiseret behandling og pleje." Nærværende og flad ledelsesstruktur og der er ikke langt fra idé til handling. Vi fokuserer på fastholdelse og åben dialog, så samarbejdet bliver bedst muligt. Høj trivsel hos sygeplejegruppen At vi løfter i flok. ”Vi er alle tilknyttet et team af kollegaer, og man er aldrig rigtig ”alene” i den forstand, at man ALTID kan sparre med kollegaer, som har mange års erfaring inden for forskellige specialer, fx sårpleje. Personalegoder: eks. yoga/fitness for 15 kr./mdr. og adgang til booking af sommerhuse. Sociale arrangementer af forskellig karakter: fx bowling, drinksaften, sommerfest, fredagscafé, julefrokost etc. ”Vi vægter det sociale enten i fritiden eller i pauserne”. ”Vi har en god tone og er gode til at grine sammen”. Grundig introduktion med mentorordning, der tilrettelægges ud fra dine behov. Kursus ”Godt fra start i primær sektor”, inden for det første år, hvor du får et godt grundlag at arbejde ud fra samt evt. anden form for kompetenceudvikling. Hvad kan vi få hos dig? Du har erfaring med hjemmepleje og er vant til at stå alene i beslutninger. At du er god til at arbejde struktureret og selvstændigt, og samtidig vægter det gode kollegiale samarbejde højt. En kollega, der arbejder for borgers bedste samt på at få alt til at gå op i en højere enhed. At du kan og vil arbejde professionelt - ud fra en fælles ramme for arbejdet og kan skabe den til tider kreative løsning for borger. At du evner tydelig kommunikation, både i forhold til borgere og dine kollegaer. At du værdsætter det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. At du har lysten til at udvikle dig i fællesskab med dine kollegaer. At du byder ind til fælles faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø for alle. Vi vil gerne møde dig Vi har meget mere at fortælle, så ring endelig og hør nærmere, eller ring og lav en aftale om at kigge forbi til kaffe og rundvisning. Sygeplejerske/TR Cristina Arboe tlf. 29416177. Sygeplejerske/AMR Zitta Sommer 2941 / områdeleder Cille Boysen Rønde tlf. 29625203. Yderligere oplysninger: Start pr. 1.1.27. Timeantal: 29,45 - 37 timer om ugen efter aftale. Nattevagter ligger på alle dage i lige uger. Arbejdstid: kl. 23-07.30. Ansøgningsfrist: 28.9.26. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede grundløn for 37 timer ligger i niveauet 32.101 - 37.462 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring og kompetencer. Hertil kommer vagttillæg. Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold. Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.