Now hiring

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1551 – brænder du for sår og hoftenærefrakturer? @ Nordsjællands Hospital (Hillerød)

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du lyst til at være sygeplejerske et sted, hvor du både kan bruge din faglighed, udvikle dig og være med til at lære fra dig? På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1551 bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og fysioterapeuter. Vi arbejder tæt sammen om patienter med blandt andet hoftebrud, sårproblematikker og amputationer – og mange af vores patienter har komplekse forløb, hvor både faglighed, omsorg og blik for hele mennesket er vigtigt. Et afsnit med læring i hverdagen Vi er for nyligt blevet officielt uddannelsesafsnit, og det kan mærkes i hverdagen. Studerende og elever er samlet hos os, og vi er i gang med at skabe en stærk læringskultur med videndeling, refleksion og udvikling. Som sygeplejerske bliver du en vigtig del af den kultur. Du får mulighed for at: dele din faglige viden og støtte studerende og elever i praksis være sparringspartner i peer-to-peer-læring inddrage patienterne aktivt i undervisningen arbejde sammen med studerende på forskellige uddannelsesniveauer som en naturlig del af hverdagen udvikle både din egen faglighed og andres. Du behøver ikke have erfaring med uddannelsesopgaven på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære fra dig og være med til at skabe et godt sted at lære. En hverdag med faglighed – og plads til et smil Hos os er der fart på, når det kræves, men også plads til at spørge, sparre og hjælpe hinanden. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i patientplejen hænger sammen. Du kan derfor forvente: fastansættelse på 28–37 timer om ugen weekendvagt hver tredje uge blandede vagter, fortrinsvis i 2 vagtlag medbestemmelse i forhold til vagtplan grundig introduktion og onboarding med refleksionsdage tid og hjælp til at lære Sundhedsplatformen, hvis du ikke kender den kolleger, der hjælper hinanden – og som også har tid til humor og fællesskab. Måske er du vores nye kollega? Vi leder efter dig, der er omsorgsfuld, nysgerrig og fagligt engageret. Du behøver ikke være ekspert i ortopædkirurgi. Måske er du nyuddannet og klar til at bygge videre på din faglighed. Måske har du flere års erfaring og har lyst til nye faglige udfordringer. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af holdet, tage ansvar for patienterne og bidrage til et miljø, hvor vi lærer af hinanden. Du kan få et indtryk af afdelingen på Instagram og på vores hjemmeside . Så glæder vi os til at høre fra dig! Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Løvenslot på tlf. 4829 6860. Stillingen er på 28–37 timer/uge med opstart efter aftale. Ansøgningsfristen er 25. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende. Læs om startløn og overenskomst på https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores