Now hiring

Pædagog til Lunden – måske venter dit næste eventyr lige her @ Gentofte Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Pædagog til Lunden Forestil dig en arbejdsdag, hvor du starter morgenen med at blive mødt af små arme om benene, en ivrig fortælling om weekendens største oplevelse og et barn, der har glædet sig til netop dig kommer. I Lunden søger vi en pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at være med til at skabe trygge, sjove og meningsfulde dage for de yngste børn. En pædagog, der ved, at arbejdet med små børn handler om langt mere end rutiner. Det handler om relationer, nærvær, grin, trøst, nysgerrighed og de utallige små øjeblikke, som er med til at forme et barns syn på verden. Vi leder efter dig, der både kan fordybe dig i pædagogikken og begejstres over en regnorm, en vandpyt eller et tårn af klodser. Dig, der møder børnene i øjenhøjde og ser deres initiativer som begyndelsen på noget vigtigt. Dig, der har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og udvikler vores praksis i fællesskab. Lunden er den største afdeling i Kløvedalen og ligger i skønne omgivelser i Charlottenlund. Med skoven, havet og travbanen som naboer er mulighederne mange, og vi bruger gerne vores ladcykler til små og store eventyr i nærområdet. Her er plads til både nysgerrighed, bevægelse og oplevelser, og vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at udforske verden sammen med trygge voksne. I huset møder du engagerede kolleger med forskellige erfaringer og perspektiver. Nogle har været her længe, andre er nyere kræfter, men fælles for os er, at vi brænder for børnene og for det gode arbejdsliv. Vi prioriterer faglig sparring, refleksion og udvikling, og vi ønsker at skabe rammer, hvor både børn og voksne trives. Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, en leder der lytter, kolleger der bakker op, og gode muligheder for kompetenceudvikling. Men vigtigst af alt får du mulighed for hver dag at gøre en reel forskel i små menneskers liv. Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne møde dig. Kig forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak, eller send os din ansøgning med det samme. Vi glæder os til at høre din historie og måske byde dig velkommen i Lunden. 💚

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores