Now hiring

Lærer til ressourceteamet med fokus på mellemtrin og udskoling @ Rudersdal Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du gøre en forskel dér, hvor den gør størst forskel for børnene? På Vedbæk Skole tror vi ikke på hurtige simple forklaringer eller enkle hurtige løsninger. Vi tror på, at børn lykkes, når de voksne lykkes sammen. Derfor søger vi en lærer til ressourceteamet, som vil være med til at kvalificere de professionelle fællesskaber omkring elever på mellemtrin og i udskolingen. En kollega, der kan hjælpe os med at holde fokus på kerneopgaven og skabe handlinger, der styrker elevernes muligheder for at deltage, lære og trives. Om stillingen Som en del af ressourceteamet får du en central rolle i arbejdet med at understøtte børn og unge, der har behov for særlige indsatser i almenundervisningen. Dine opgaver tager udgangspunkt i at kvalificere de professionelle fællesskaber omkring eleverne og skabe udvikling gennem tydelige, fælles og velkoordinerede processer. Du kommer til at facilitere dialog, opfølgninger og afprøvninger i tæt samarbejde med klasseteams, PPR og forældre – med fokus på transparens, progression og et fælles blik på, hvad der virker. Dine opgaver Tovholderfunktion og samarbejde Være tovholder på elevsager og sikre sammenhæng mellem indsatser, afprøvninger og opfølgning. Afholde dialogmøder med teams og forældre, hvor du bruger anerkendende og udviklingsorienterede mødemodeller som LØFT, SOS eller lignende. Udarbejde mødereferater, skabe tydelig opfølgning og understøtte teams i at fastholde aftaler og indsatser. Praksisnær specialpædagogik Observere elever og læringsmiljøer og bringe dine observationer i spil i samarbejdet med teamet. Supervisere på mellemtrinnet og i udskolingen – særligt når der er noget på spil i børnefællesskabet. Indgå i co-teaching, hvor du sammen med teamet arbejder på at skabe deltagelsesmuligheder og styrke den inkluderende praksis. Understøtte trivselstimer og samtaler med børn i både mindre grupper og individuelt. Bidrag til skolens udvikling Deltage i forældremøder, fx om børnefællesskaber, trivsel og vores pædagogiske tilgang. Holde oplæg og bidrage til kollegial kompetenceudvikling i samarbejde med ressourceteamet. Være med til at omsætte Rudersdal Kommunes børnesyn i den daglige praksis. Om dig Vi søger dig, som: Er uddannet lærer og som har interesse for det specialpædagogiske felt. Har et teoretisk fundament og kan bringe det i spil i både møder, observationer og praksisnære samarbejder. Har erfaring med at være tovholder på elevsager og kan arbejde struktureret, tydeligt og udviklingsorienteret. Trives i et undersøgende og samskabende samarbejde og bidrager aktivt til fælles refleksion. Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et team, hvor vi løfter i fællesskab. Kan bevare retningen, når opgaven er kompleks, og holde fast i kerneopgaven som kompas. Om Vedbæk Skole Vedbæk Skole ligger naturskønt med strand i baghaven og skoven som nabo – kun 20 minutter fra Østerport og med tog lige til døren. Vi har ca. 500 elever og et stærkt fællesskab blandt både børn og voksne. Her er højt til loftet, plads til grin og mod til at prøve nyt. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og tror på, at trygge relationer, samarbejde og tydelige fælles indsatser er fundamentet for læring og trivsel. Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest muligt . Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for lærere på almenområdet. Ansøgning og samtaler Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026 Samtaler: 27. oktober 2026 Mere information Ring/skriv til viceskoleleder Britt Jønstrup [email protected] Tlf.: 7268 4685

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores