About this role
Vi søger en selvstændig og struktureret salgskoordinator til vores team. Du skal være med til at sikre den videre udvikling af afdelingen i DK international interior AS. Virksomheden DKI Group består af en gruppe selskaber med aktiviteter inden for en bred vifte af forretningsområder. Hovedparten af selskaberne forsyner den nordeuropæiske detailhandel med dagligvarer i private label og egne mærker. Det gennemgående for selskaberne er, at de tilbyder fleksible og kundetilpassede løsninger. Stillingen er hos DK international interior AS, der er en ordreproducerende virksomhed specialiseret i unikke design-og produktløsninger tilpasset den enkelte kunde. Vi råder både over egenproduktion af produkter inden for personlig pleje, samt tæt samarbejde med eksterneleverandører omkring komplementærvarer til denne egenproduktion. Vores produkter inden for personlig pleje produceres på vores fabrikker i Støvring og Hasselager. Stillingen Med reference til virksomhedens Commercial Manager, vil du som salgskoordinator komme til at indgå i et team med andre dedikerede og erfarne kollegaer. Du vil få ansvar for vareflow på bestemte varegrupper, herunder ordrebehandling, opfølgning, kommunikation med kunderne, indtastning og vedligehold af master data samt indgivelse af emballageoplysninger i GS1. Dine ansvarsområder Daglig håndtering af ordre flow Daglig kommunikation med vores kunder Indtastning af master data i vores system Vareoprettelse Fakturering Reklamation Have en tæt dialog med øvrige interne afdelinger Deltagelse kundemøder Din profil Da der er tale om en stilling med mange bolde i luften, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og har gode koordineringsevner. Ligeledes kræver stillingen, at du er god til at skabe og udvikle relationer både internt og med kunderne. Du skal være struktureret, detaljeorienteret og have evnen til at arbejde selvstændigt. Du brænder for salg Du tager ansvar for egne opgaver Du har en spørgende og nysgerrig tilgang i dit arbejde Du er omhyggelig og har sans for detaljen Du kan skifte mellem opgaver uden at miste overblikket Du er åben og positiv Du har erfaring fra en lignende stilling Du er en flittig holdspiller, der kan have mange projekter i gang på samme tid Du har et godt overblik over projekter Du har gerne kendskab til indtastning af data i GS1 Vi tilbyder Spændende udfordringer i et kreativt og innovationspræget miljø i en virksomhed med højt til loftet. Vi har en lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring. Derudover har vi en dejlig frokostordning og en fasttilknyttet massør på arbejdspladsen. Vores hovedkontor ligger i Stilling ved Skanderborg, som også vil være dit primære arbejdssted. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Kontakt Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til DKI, er du meget velkommen til at kontakte Commercial Manager Morten Kaas, på tlf.: 23227413/ E-mail: [email protected] Send din motiverede ansøgning samt dit CV og evt. andet relevant materiale hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via HR-ON Recruit systemet. Ansøgningsfrist Snarest muligt