About this role
Dagtilbudsområdet SYDØST i Kalundborg Kommune søger en pædagog til børnehaven i Snertinge Børnehus Er du uddannet pædagog, og drømmer du om et job, hvor du får tid og mulighed for at skabe stærke relationer, sætte dit faglige præg og være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok? Så er det måske dig, vi leder efter. Om jobbet Vi søger en engageret pædagog til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer , men vi er åbne for dialog om timetallet, så vi sammen finder den løsning, der passer bedst. Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at være med til at skabe en børnehave, hvor børns trivsel, udvikling og fællesskaber er omdrejningspunktet, og hvor dine idéer og din faglighed bliver taget seriøst. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når medarbejdere får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle sig. Samtidig arbejder vi aktivt med fleksibel arbejdstid . Det betyder, at du sammen med kollegerne er med til at planlægge vagtfordelingen og får stor indflydelse på dine arbejdstider. Vi oplever, at det skaber et stærkere fællesskab, øger arbejdsglæden og giver bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Hvem er vi? Snertinge Børnehus ligger i naturskønne omgivelser tæt på marker, skov og strand, som vi aktivt bruger som en del af vores læringsmiljø. Åbningstid: Mandag til torsdag kl. 06.00-17.00, fredag kl. 06.00-16.00 Vi holder aftenmøder én gang om måneden samt 1-2 årlige arrangementer Vi er en integreret institution normeret til 24 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn Vi har eget multirum til motorik, musik og bevægelse Naturen ligger lige uden for døren og bliver en aktiv del af børnenes hverdag Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og værdsætter forskelligheder. Vi arbejder målrettet med udvikling af læringsmiljøer og børnefællesskaber, og vi er nysgerrige på nye idéer og perspektiver. Vi tror på, at de bedste beslutninger træffes tæt på praksis. Derfor er vores ledelse synlig, tilgængelig og aktivt involveret i hverdagen. Du vil opleve en ledelse, der lytter, sparrer og understøtter dig i dit pædagogiske arbejde, og som er nysgerrig på dine idéer og perspektiver. Vi lægger vægt på dialog, tillid og fælles ansvar. Det betyder, at du som medarbejder får indflydelse på udviklingen af både pædagogikken, hverdagen og arbejdsfællesskabet. Din hverdag hos os Som pædagog hos os får du mulighed for at bruge din faglighed aktivt. Du vil blandt andet: skabe udviklende læringsmiljøer for børnene arbejde med relationer, trivsel, leg og fællesskaber planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter bidrage til dokumentation, refleksion og faglig udvikling samarbejde tæt med forældre og kolleger være med til at udvikle vores pædagogiske praksis Vi ønsker, at alle medarbejdere oplever medejerskab, og derfor forventer vi også, at du bringer dine idéer, perspektiver og styrker i spil. Hvem er du? Du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i alderen 3-6 år. Vi forestiller os, at du: er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig kan skabe stærke relationer til børn, forældre og kolleger ser børns perspektiver som vigtige arbejder anerkendende og inkluderende kan tage ansvar og handle selvstændigt bidrager positivt til fællesskabet har lyst til at gøre en forskel og sætte dit præg på hverdagen har grundlæggende IT-kompetencer Nyuddannet? Så søg endelig. Vi vægter engagement, refleksion og lysten til at udvikle sig lige så højt som erfaring. Hvad får du hos os? En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer Mulighed for indflydelse på din egen praksis Engagerede kolleger, der hjælper hinanden Løbende faglig udvikling og sparring En ledelse, der er tæt på hverdagen og tilgængelig En arbejdsplads i udvikling, hvor nye idéer er velkomne Børn, der glæder sig til at møde dig hver dag Kort sagt: Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi tror på, at trivsel, udvikling og arbejdsglæde hænger sammen. Løn og ansættelsesvilkår Løn efter gældende overenskomst med BUPL. Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås. Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte: Pædagogisk afdelingsleder Kristian Højgaard-Vick 📞 30 54 14 32 Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan mærke stemningen og møde nogle af de mennesker, du måske skal arbejde sammen med. Snertinge Børnehus Ansættelsesproces Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. Skal vi være din næste arbejdsplads? Hvis du ønsker et job med mening, stærke relationer, faglig udvikling og mulighed for at gøre en reel forskel for børn, så glæder vi os til at høre fra dig. Om os I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads. Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion. Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen. Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge. ---------- I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest. Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.