About this role
Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en laborant til molekylær neurovidenskab i Nykjær Lab pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling. Institut for Biomedicin prioriterer diversitet og godt arbejdsmiljø, da det er en forudsætning for banebrydende forskning. I et diverst og internationalt forskningsmiljø søger dedikerede medarbejdere ny viden inden for biomedicinske forskningsområder som infektion og inflammation, membraner, neurovidenskab og personlig medicin. Institut for Biomedicin leverer forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet og har blandt andet ansvaret for en stor del af medicinuddannelsen. Cirka 500 medarbejdere fra hele verden er ansat på instituttet, som huser moderne laboratorie-, core- og dyrestaldsfaciliteter. Engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og ved seminarer. Institut for Biomedicin har fokus på innovation, entreprenørskab og samarbejde med erhvervslivet, og adskillige forskere fra instituttet har etableret virksomheder, der udvikler nye lægemidler på et professionelt fundament af videnskabelig grundforskning. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her . Dine arbejdsopgaver Som laborant vil dine primære opgaver være generel laboratoriedrift og eksperimentel understøttelse af neurobiologiske forskningsprojekter, og du vil have et tæt samarbejde med dygtige kolleger. Vores forskning fokuserer på centrale molekylære mekanismer, der ligger til grund for hukommelse og psykiatriske sygdomme, samt på muligheden for at anvende denne viden til udvikling af nye lægemidler. Dine opgaver vil primært bestå af: Biokemisk og cellebiologisk analyse af cellelinjer, differentierede neuroner og humane inducerbare pluripotente stamceller (iPSC’er). DNA- og RNA-arbejde, herunder genotypering af transgene musemodeller og plasmidoprensning. Histologisk analyse, in situ-hybridisering af hjernevæv og præparation af akutte hjernesnit. Daglig laboratoriedrift og sikkerhed. Oplæring af nye medarbejdere og studerende i god laboratoriepraksis og -sikkerhed samt generelle rutiner. Dine kompetencer Du har en baggrund som laborant – helst med erfaring indenfor cellebiologi/cellebiologisk forskning og ideelt neurovidenskabelig forskning. Du har praktisk erfaring med cellebiologi (herunder dyrkning af cellelinjer og neuroner) og biokemi (herunder Western blotting, ELISA og co-immunfældning). Erfaring med at arbejde med forsøgsdyr, især mus, er en fordel (f.eks. perfusion, dissektion, immunfarvning og RNAscope). Kendskab til iPSC’er og differentiering til neuroner og organoider vil ligeledes være en fordel. Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk, da du vil blive en del af et internationalt laboratorie. Du er engageret og kan selv udføre forsøg og evaluere de resultater, du opnår. Som person er du imødekommende og medvirker til at skabe et positivt og inspirerende arbejdsmiljø og en god social atmosfære. Du har gode samarbejdsevner, er struktureret og nysgerrig og kan indgå i et nært samarbejde med studerende og forskere, herunder laboratoriets lab manager, som vil være din tætte, daglige sparringspartner. Du vil referere til professor Anders Nykjær, direktør for PROMEMO – Center for Proteins in Memory. Spørgsmål til stillingen Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Anders Nykjær (tlf. 28992384) eller Lab Manager Stella Nolte ( [email protected] ). Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Høegh-Guldbergs Gade 10, bygn. 1116, 8000 Aarhus C, Danmark. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40 og 41 – evt. 2.-samtale sidst i uge 41. Ansættelsesgrundlag Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat. Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning Curriculum Vitae Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser) Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere . Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.