Now hiring

PSYKIATRI - Pædagog til Psykiatrisk sengeafsnit S3 @ Region Midtjylland

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

PSYKIATRI - Pædagog til Psykiatrisk sengeafsnit S3 Da en af vores dygtige pædagoger for en tid vil være fuldt optaget af familielivet, søger vi lige nu en pædagog til et 1-årigt barselsvikariat i S3. Har du lyst til at prøve af om behandlingspsykiatrien kunne være noget for dig, så er her nu en oplagt mulighed for dette! Sengeafsnit S3 er et åbent/skærmet sengeafsnit, som varetager den psykiatriske behandling af indlagte patienter med primært psykoselidelser, men også patienter med personlighedsforstyrrelser. S3 har plads til 14 patienter, og vi modtager patienter bosiddende i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommune. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Stillingen vil som udgangspunkt være i dag- og nattevagt, og med opstart snarest muligt. Det er vigtigt, at du er forberedt og indstillet på, at nattevagter er en del af stillingen; de kan naturligvis planlægges med hensyntagen til dine ønsker. Vi arbejder i tværfaglige teams omkring patienten, og som en del af teamet vil du få et medansvar for den daglige koordinering og planlægning af pleje- og behandlingsopgaver. Som pædagog vil du desuden blive koblet på de patientforløb, hvor den pædagogiske indsats er en væsentlig del af behandlingen. Her vil du få en betydelig opgave i forhold til at bidrage med din faglighed ind i den samlede psykiatriske behandling. Det har stor betydning, at du igennem dit daglige arbejde er en god rollemodel, er med til at inspirere dine kollegaer og er med til at sikre implementering af afsnittets mål og gældende retningslinjer. Det er vigtigt, at du har lyst til at møde patientgruppen og gå ind i arbejdet med en tålmodig, respektfuld og ikke-fordømmende tilgang. Som pædagog i afsnit S3 får du: Mulighed for kompetenceudvikling. En spændende og afvekslende hverdag. Medinddragelse og medindflydelse på vores fælles arbejdsmiljø. Et grundigt introduktionsforløb, så du er klædt på til opgaverne. En mentor med henblik på et godt introduktionsforløb til specialet, organisationen og afsnittet. Engagerede kollegaer som står klar til at byde dig velkommen. Supervision. Vi forventer, at du: Er uddannet pædagog. Brænder for det psykiatriske speciale og for at arbejde med en ofte marginaliseret målgruppe. Med respekt for og inddragelse af samarbejdspartnere kan tage ansvar for patientens behandlingsforløb. Har lyst til og evner at inddrage patienten og de pårørende i behandlingen. Har en tålmodig, anerkendende og rummelig tilgang til patientmålgruppen. Formår at træffe selvstændige beslutninger og bevare overblikket, også i akutte situationer. Hvis du har erfaring med patienter/borgere med autisme, vil dette ses som en stærk og ønsket kompetence. Hvis du har spørgsmål om jobbet som sygeplejerske i sengeafsnit S3, kan du kontakte driftsansvarlige sygeplejerske Rikke Rasmussen på 78475563 eller oversygeplejerske Katrine Jespersen på 78475562. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 39. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores