Now hiring

Studentermedhjælper til Digital Psykiatri @ Region Midtjylland

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Forestil dig et studiejob, hvor dine idéer bliver til digitale løsninger, som patienter og pårørende bruger i deres hverdag i psykiatrien. I Digital Psykiatri arbejder vi hver dag på at gøre behandling og støtte mere tilgængelig, sammenhængende og nærværende gennem digitale løsninger. Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at blive en aktiv del af arbejdet og få praksiserfaring helt tæt på både klinikere, patienter og digitale projekter. Hos os bliver du ikke bare en "hjælpende hånd". Du bliver en del af et område, hvor dine idéer, din nysgerrighed og dine bidrag får betydning fra dag ét. Det, du kan se frem til: Et studierelevant job tæt på virkelige projekter i sundhedsvæsenet Indblik i, hvordan digitale løsninger udvikles, testes og implementeres i praksis Samarbejde med klinikere, forskere og it-specialister Ansvar og selvstændighed i opgaverne – med støtte og sparring tæt på Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og gode grin undervejs Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie Her bliver idéer til løsninger Dine opgaver vil omhandle udvikling og produktion af digitale behandlingstilbud til børn, unge, voksne og pårørende. Vi arbejder med alt fra tekst og indhold til brugertests, workshops og opsætning af digitale forløb. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både sundhedsfaglige medarbejdere og tekniske specialister. Det betyder, at du kommer til at opleve hele rejsen fra første idé til en løsning, der faktisk bruges i klinikken. Se, hvilke vigtige opgaver du vil få: Producere, redigere og klippe indhold (grafik, lyd og video) Assistere og dokumentere møder og aktiviteter med brugerinddragelse Praktisk og administrativ support Koordinering og klargøring af materialer Opsætning af digitale forløb Hvem er du? Vi leder efter dig, der kan mærke motivationen og engagementet for at gøre en forskel. Har du hjertet på rette sted, og er motivationen i top for at bidrage aktivt til udviklingen af det digitale psykiatriske område? Vi forventer, at du: Har et skarpt øje for æstetik og stærk historiefortælling Har interesse i at arbejde med video, lyd og grafik Har interesse i at formidle til børn og unge Har viden om designprocesser, design thinking og UX Besidder teknologiforståelse og er proaktiv, udadvendt og omhyggelig Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra start, men at du har lyst til at lære og bidrage. Vi glæder os til at tage imod dig i Digital Psykiatri! Du bliver en del af området Digital Psykiatri i Digitalisering og It i Region Midtjylland. Teamet for digital behandling består af to medarbejdere og arbejder tæt sammen med forskere og klinikere om at udvikle nye digitale behandlingstilbud. I hele området er vi omkring 12 kolleger med forskellige fagligheder. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Samtidig er vi en del af en af landets største it- og digitaliseringsafdelinger med over 600 medarbejdere. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 27. september 2026 . Vi forventer at afholde samtaler den 9. september. Løn- og ansættelsesvilkår: Tiltrædelse snarest muligt. 15 timer ugentligt. Stillingen er foreløbig til 1. september 2027 med evt., mulighed for forlængelse. Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digitaliseringskonsulenter Tina Brixen og Jeppe Texel på henholdsvis +45 51 35 59 56 og + 45 29 13 67 77. Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det. Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere. Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer. Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland . Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn . Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi , som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores