About this role
Vi søger en engageret, humoristisk og omsorgsfuld sekretær til vores blæreteam i Urinvejskirurgi. Hos os får du en hverdag, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der heldigvis også er plads til et grin, en god portion humor. Hvad skal du lave? Som sekretær i blæreteamet får du en vigtig rolle i koordineringen af vores patienter, som er i kontrolforløb efter blære- og peniskræft. Du bliver sammen med en anden sekretær ansvarlig for, at patienterne kommer til deres kontrol og behandlinger til tiden, og at deres forløb hænger sammen. Det kræver overblik, struktur og sans for detaljer – men også evnen til at bevare roen, når kalenderen pludselig får sit eget liv. Du kommer blandt andet til at arbejde med opfølgning og koordinering af patienter i kontrolforløb booking af kontroller og diverse efterbehandlinger tæt samarbejde med læger og sygeplejersker omkring patienternes forløb koordinering på tværs af vores tre matrikler samarbejde med vores kræftpakke-team om blandt andet ledige tider og planlægning at sikre, at patienterne oplever et sammenhængende og trygt forløb. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt, og hvor vi ved, at et godt patientforløb kræver, at vi arbejder sammen. Hvem er vi? Blæreteamet er en del af en større sekretærgruppe på i alt 37 sekretærer. I blæreteamet sidder vi sammen med vores kræftpakke-team, og vi har et tæt samarbejde på tværs. Vi hjælper hinanden med at få kabalen til at gå op – særligt når tiderne er få, telefonerne ringer, og kalenderen ser ud, som om den har besluttet sig for at teste vores samarbejdsevner. Vi lægger stor vægt på psykologisk tryghed. Det betyder for os, at man skal kunne spørge, når man er i tvivl, sige til, når noget er svært, og komme med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Derfor betyder humor, hjælpsomhed og omsorg for hinanden meget i vores hverdag. Vi passer på hinanden – også når der er travlt. Hvem er du? Vi forestiller os, at du er uddannet SAK/lægesekretær (et krav) arbejder struktureret og har et godt blik for detaljer kan holde overblikket over mange patientforløb på én gang trives med koordinering og tæt tværfagligt samarbejde er god til at kommunikere med både patienter, pårørende og kolleger har forståelse for, at patienter i kræftforløb kan stå i en sårbar situation, hvor vores måde at møde dem på - gør en forskel tager ansvar og følger op, når noget skal følges til dørs kan bevare ro og godt humør, også når der er mange bolde i luften har lyst til at være en del af et team, hvor vi både arbejder seriøst og griner sammen. Hvad kan vi tilbyde? Hos os får du en meningsfuld funktion, hvor du er med til at sikre gode og sammenhængende patientforløb et tæt samarbejde med dygtige og engagerede læger, sygeplejersker og sekretærkolleger en hverdag med både ansvar, variation og faglige udfordringer et arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og arbejdsglæde kollegial opbakning og en kultur, hvor vi hjælper hinanden en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, alvor og humor. Måske er det dig, vi mangler? Hvis du kan se dig selv i et team, hvor vi tager patienterne og vores opgave meget alvorligt – men ikke nødvendigvis os selv – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte din (måske) nye kollega Jannie Nicolaisen på tlf. 78452658 og/eller sundhedsadministrativ leder Winnie Nielsen på tlf. 3063 0339 (fra uge 38 og frem). Der er weekendvagter ca. 2 x årligt (fredag til kl. 17.00 til lørdag kl. 8.00-14.00) og mulighed for hjemmearbejdsdage. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk