About this role
DR BRED KULTUR & FAKTA OG SPECIALISERET KULTUR OG TRO LÆR AT LAVE TV MED MENING DR Kultur tilbyder 5 måneders universitetspraktik fra februar 2027 Er du studerende med interesse for historie, kultur og samfund? Og vil du bidrage til og lære mere om visuel formidling i landets største medie- og kulturinstitution? Så har vi måske en praktikplads til dig!
Afdelingerne DR Bred Kultur & Fakta og Specialiseret Kultur og Tro producerer historiedokumentarer, kultur- og reportageprogrammer, underholdningsshows og meget mere. Afdelingerne står bl.a. bag ”Slave af Danmark”, ”Er der en arkitekt til stede?”, ”Gåden Om”, ”Verdensdamerne”, ”Kollegiet” og ”Forsvundne Arvinger”. Vi sætter en ære i at levere underholdende, vedkommende og nørdede tv-programmer til danskerne.
- I praktikforløbet kommer du til at stifte bekendtskab med forskellige dele af tv-produktionen: Ideudvikling, research, optagelser og redigering.
- Derudover er struktureret registrering af arkivmateriale og faktatjek også en del af din hverdag.
- Vi sætter et forløb sammen, som sikrer, at du udvikler dig og får mulighed for at arbejde med forskellige aspekter i perioden.
Hvis du vil lave spændende og indholdsrigt TV om den verden, vi lever i og den historie, vi er rundet af, så send en kort, motiveret ansøgning og dit CV. Vi forestiller os, at praktikforløbet varer et semester fra start februar 2027.
Praktikken er ulønnet og foregår i DR Byen i København. Ansøgningsfrist: Tirsdag 26. november 2026.
Samtaler bliver afholdt i uge 49.
Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. DR skal have dokumentation fra uddannelsesinstitutionen før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.
OM DR KULTUR OG FAKTA TV I Kultur og Fakta TV producerer vi fakta-, kultur-, tro- og historieprogrammer samt underholdning. Vi er en afdeling af iderige, erfarne og ambitiøse tv-folk, som elsker det vi laver. Vi er over 50 fastansatte foruden freelancere, fotografer og andre produktionsfolk. Vi har et stort fokus på streaming og samarbejde på tværs af en masse fagligheder. Kontakt Praktikantvejleder Christine Hedetoft [email protected] +4529490490