Now hiring

Afdelingsleder til Botilbud for socialt udsatte @ Mændenes Hjem

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Hver dag hjælper vi hundredvis af ekstremt udsatte mænd og kvinder fra hele landet og fra udlandet. Vi driver verdens største stofindtagelsesrum, varmestue, forskellige botilbud, natcafe, mad- og tøjudlevering, sundhedsklinikker og en række forskellige projekter. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for dem, der har mindst. Vi mangler dig, som har erfaring med ledelse af socialfaglige tilbud, kender sine paragraffer og formår frontledelse af vores fremragende medarbejdere i et kaotisk, kreativt og varmt miljø præget af stærke relationer, handlekraft og samarbejde. Vi løfter i flok. Om stillingen Vi søger en ny afdelingsleder til vores botilbud § 107 Kollektivet og §108 Bofællesskabet, som ligger på Lille Istedgade, hvorfra vi også driver døgnkontakt, herberg og stofindtagelsesrum. Kollektivet er et midlertidigt botilbud med fokus på udredning, botræning og udvikling af den enkeltes selvstændighed, mens Bofællesskabet er et længerevarende botilbud, hvor stabilitet, tryghed og individuelt tilpasset støtte er omdrejningspunktet. Tilsammen rummer de to tilbud 32 pladser for mennesker i udsatte livssituationer med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. Du sikrer, at drift, arbejdsmiljø, økonomi og faglig kvalitet går hånd i hånd, og at tilbuddene drives i overensstemmelse med Mændenes Hjems værdier og gældende rammer. Du vil få personaleansvar for ca. 25 medarbejdere plus vikarer. Du bliver en del af et tæt ledelsessamarbejde med husets anden afdelingsleder og områdelederen, ligesom I alle indgår i Mændenes Hjems ledergruppe på tværs af alle matrikler og afdelinger. Arbejdsstedet er på Vesterbro i København. Du får blandt andet ansvar for at: lede og udvikle medarbejdere gennem nærværende personaleledelse sikre en stabil og velfungerende daglig drift have ansvar for vagtplanlægning, sygefravær, MUS, rekruttering og arbejdsmiljø sikre høj faglig kvalitet, dokumentation og implementering af faglige retningslinjer bidrage aktivt til det tværgående ledelsessamarbejde og den fælles udvikling på Lille Istedgade og Mændenes Hjem som organisation fordelt på tværs af tre fonde. Du indgår i organisationens bagvagtsordning. Om dig Du kan have erfaring med de boformer, der findes på Mændenes Hjem, men du kan også have relevant ledelseserfaring fra andre socialfaglige tilbud. Vi forestiller os, at den rette leder er både synlig og nærværende og har sans for at holde fast i gode, inddragende processer, også når bølgerne indimellem går højt. Vi forestiller os, at du: har erfaring med personaleledelse, gerne fra et botilbud eller et andet socialfagligt tilbud har en socialfaglig baggrund eller et indgående kendskab til det specialiserede socialområde er en synlig og nærværende leder, der skaber tillid, retning og følgeskab kan skabe ro, struktur og overblik i en hverdag, hvor uforudsigelighed er en del af opgaven have flair for administrative opgaver, fx vagtplanlægning har blik for både medarbejdernes trivsel og den faglige kvalitet i opgaveløsningen møder mennesker med respekt, nysgerrighed og en anerkendende tilgang – også når de befinder sig i meget svære livssituationer trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og ledelsesniveauer. Ansættelsesforhold Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med plads til faglig udvikling, sparring og en uformel omgangstone. Stillingen giver dig mulighed for at bidrage til en vigtig og essentiel samfundsopgave. Stillingen er uden øvre arbejdstid og lønnen fastsættes med henvisning til gældende overenskomst. Første samtale afholdes 21. oktober 2026 og anden samtale afholdes 27. oktober 2026. Der vil være test mellem første og anden samtale. Forventet tiltrædelse d. 1. december 2026. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Eva Secher Mathiasen på e-mail: [email protected] og aftale tid til en eventuel telefonsamtale. Om Mændenes Hjem Mændenes Hjem tilbyder social- og sundhedsfaglige ydelser til mænd og kvinder i ekstremt udsatte livssituationer, ofte præget af stofbrug og hjemløshed. Vi hjælper mænd og kvinder fra hele Danmark og fra udlandet. Vi driver en lang række afdelinger og indsatser på Vesterbro i København, hvor vi hver dag hjælper ca. 500 socialt udsatte mennesker med at finde fodfæste. Mændenes Hjem beskæftiger mange forskellige faggrupper – Pædagoger, sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, cafémedarbejdere, kontormedarbejdere og meget mere. Fælles for vores medarbejdere er, at de besidder en høj faglighed, at de ønsker det bedste for vores målgruppe og at de er meget dedikerede.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores