Now hiring

Commercial Business Development Manager @ Carletti A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Commercial Business Development Manager Kan du omsætte data og markedsindsigt til vækst og bedre indtjening hos Carletti? Foodjob Nordic søger på vegne af Carletti en økonomisk stærk og kommercielt orienteret Commercial Business Development Manager med ansvar for hjemmemarkedet. Du får en central rolle i den kommercielle organisation og bliver en tæt sparringspartner for Salgs- og Marketingdirektøren, Business Unit Managers og Marketing. Med udgangspunkt i økonomi, data og markedsindsigt skal du være med til at gøre Carletti skarpere på blandt andet prissætning, indtjening, sortiment, produktmix og nye forretningsmuligheder, og være med til at føre beslutningerne ud i livet. Stillingen er uden personaleansvar, men med en bred kontaktflade og væsentlig indflydelse på udviklingen af Hjemmemarkedet. Du refererer til Salgs- og Marketingdirektøren, og jobbet er baseret i Skødstrup ved Aarhus. Virksomheden Carletti A/S ligger i Skødstrup ved Aarhus og udvikler, producerer og sælger en bred vifte af chokolade- og slikprodukter til det danske marked, grænsehandlen og til eksport. Virksomheden har desuden aktiviteter i blandt andet Polen og Finland og er en del af den familieejede Givesco-koncern. Carletti er FMCG-virksomhed med stærke brands, egne produktionsfaciliteter og store ambitioner for den fortsatte udvikling. Virksomheden arbejder på tværs af forskellige kategorier, kundegrupper og markeder. Det stiller høje krav til forståelsen af, hvor væksten og indtjeningen skabes, og hvordan økonomi, markedsdata, produktøkonomi og kommercielle muligheder omsættes til de rigtige prioriteringer. Stillingen Du bliver den tværgående økonomiske og kommercielle motor for Hjemmemarkedet. Dermed er økonomi et vigtigt udgangspunkt for rollen. Du skal kunne forstå, hvad der driver omsætning, margin og indtjening, og bruge den indsigt aktivt i arbejdet med kunder, kategorier, segmenter og produkter. Samtidig skal du have lyst til den kommercielle del af forretningen. Du skal kunne se ud over tallene, forstå markedet og kunderne og være med til at omsætte analyser til konkrete initiativer. Du driver analyser, anbefalinger og business cases og skubber initiativerne frem i tæt samarbejde med de ansvarlige Business Unit Managers. Beslutninger om pricing, sortiment og øvrige kommercielle prioriteringer træffes sammen med den kommercielle ledelse. Rollen ligger i krydsfeltet mellem økonomi, kunder, kategorier, segmenter og produkter. Du stopper derfor ikke ved analysen. Du følger initiativerne gennem implementeringen og sikrer, at der bliver fulgt op på de resultater, der var forventet. For Carletti er sammenhængen: Insights × Pricing & Mix × Cost Discipline → Profitable Growth Dine primære opgaver Dine vigtigste ansvarsområder bliver at: Identificere muligheder for vækst og forbedret indtjening på tværs af kunder, kategorier, segmenter og produkter Tage et centralt ansvar for prissætning og indtjening på tværs af kunder, kategorier og segmenter i tæt samarbejde med den kommercielle ledelse Udvikle anbefalinger til pricing, sortiment, produktmix og andre kommercielle prioriteringer Udarbejde business cases for nye produkter, koncepter, kunder og kommercielle initiativer Omsætte markeds-, forbruger-, shopper- og kategoridata til konkrete anbefalinger Have ansvar for NielsenIQ og Kauza, herunder aftalerne med de respektive leverandører samt den løbende anvendelse og udvikling af systemerne Sikre, at data fra NielsenIQ, Kauza og øvrige datakilder bliver anvendt operationelt i organisationen og understøtter den daglige kommercielle beslutningstagning Følge udviklingen i omsætning, margin, COGS og produktøkonomi og identificere forbedringsmuligheder Understøtte Business Unit Managers i arbejdet med deres forretningsplaner Drive tværgående projekter, hvor økonomiske, kommercielle og produktionsmæssige perspektiver skal bringes sammen Følge initiativerne gennem implementering og opfølgning på resultaterne Finance har fortsat ansvaret for den finansielle rapportering og controlling. Din rolle er at bruge data og økonomisk indsigt til at kvalificere de kommercielle valg og skabe handling i organisationen. Dine kvalifikationer Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, business eller lignende og omkring 3–5 års erfaring fra en rolle, hvor økonomi og kommerciel forretning mødes. Du kan eksempelvis komme fra Commercial Finance, Revenue Growth Management, Business Controlling med tæt kommerciel kontakt, Category Management eller en Business Partner-rolle tæt på salg og marketing. Det vigtigste er, at du har et solidt økonomisk fundament og samtidig en klar interesse for salg, kunder og den kommercielle virkelighed. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra FMCG, retail eller en anden branche med høj kompleksitet og fokus på både vækst og lønsomhed. Derudover lægger vi vægt på, at du: Har stærke analytiske og økonomiske kompetencer Forstår P&L, marginer, COGS, pricing og produktøkonomi Kan omsætte økonomisk indsigt og data til klare kommercielle anbefalinger Har forståelse for prissætning og indtjening på tværs af kunder, kategorier og segmenter Har erfaring med business cases og opfølgning på initiativer Er stærk i Excel og vant til at arbejde med BI- og analyseværktøjer Kan kommunikere komplekse problemstillinger enkelt og præcist Har kommerciel nysgerrighed og interesse for kunder og salg Kan påvirke organisationen og skabe fremdrift uden formelt personaleansvar Du trives i en rolle, hvor resultaterne skabes gennem samarbejde, og hvor din gennemslagskraft bygger på faglighed, troværdighed og stærke relationer. Carletti tilbyder Du får en central rolle i en danskejet virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor du kommer tæt på både ledelsen og den daglige forretning. Stillingen giver dig mulighed for at kombinere økonomi, analyse, forretningsudvikling og kommerciel eksekvering og for at se en direkte sammenhæng mellem dine anbefalinger og virksomhedens resultater. Du bliver en del af en kommerciel organisation med høje ambitioner og får en bred kontaktflade på tværs af Carletti. Ansøgning og kontakt Foodjob Nordic varetager rekrutteringsprocessen for Carletti. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director & Founder Mads Kinch Clemmensen på telefon +45 2912 6119. Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når den rette kandidat er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt. Carletti logo ny Ansøgningsfrist: ** Kontakt os ** Mads Kinch Clemmensen Director and Founder [email protected] +4529126119 ** Om Foodjob Nordic ** Foodjob Nordic er en rekrutteringsvirksomhed specialiseret i fødevaresektoren med kontorer i Agro Food Park i Aarhus og i centrum af Roskilde. Vores konsulentteam har stor brancheerfaring i at arbejde med de bedste kandidater og matche dem med førende fødevareproducenter, ingrediensvirksomheder og salgsvirksomheder i Danmark og i resten af Skandinavien. Vi sigter altid på at give kandidater og virksomheder et optimalt rekrutteringsforløb med høje krav til vores viden, kvalitet, træfsikkerhed og professionalisme. Vi rekrutterer primært gennem CV databaser, annoncering her på hjemmesiden, samt et godt international netværk i fødevarebranchen. Vi er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa, IFR-A , som giver os et stort internationalt overblik med lokal indsigt i den europæiske fødevarebranche. Find din næste karrierestilling eller virksomhedens nøglemedarbejdere med Foodjob Nordic! foodjobnordic.com

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores