About this role
Har du lyst til en hverdag med høj faglighed, selvstændighed og et stærkt kollegialt fællesskab? Vi søger en engageret sygeplejerske til vores udekørende sygepleje i fast aftenvagt. Vi er i gang med at udvikle ældreplejen med fokus på faste teams, tæt tværfagligt samarbejde og en stærk sammenhæng mellem sygeplejen og den øvrige ældrepleje. Du får ansvar – men står aldrig alene Om aftenen kører vi med én sygeplejerske i hvert af vores tre distrikter. Du er derfor ansvarshavende sygeplejerske i dit eget distrikt og har det sygeplejefaglige overblik over aftenens borgere og opgaver. Du starter vagten sammen med SOSU-kollegerne i dit distrikt, hvor I skaber overblik over aftenens opgaver. Herefter varetager du den udekørende sygepleje og fungerer som faglig sparringspartner for dine kolleger. Samtidig arbejder du tæt sammen med de to øvrige aftensygeplejersker. I sparrer på tværs af distrikterne og hjælper hinanden, når der er behov. Du får dermed en hverdag med selvstændigt fagligt ansvar og et stærkt sygeplejefagligt fællesskab. Din hverdag Du møder borgere med forskellige og komplekse sygeplejebehov. Nogle opgaver er planlagte, andre opstår undervejs, og du skal kunne vurdere, prioritere og handle fagligt, når situationen kræver det. Det kan være alt fra planlagte sygeplejeindsatser og medicinhåndtering til kliniske vurderinger og borgere, der pludselig får brug for din sygeplejefaglige vurdering. Vi tilbyder fast aftenvagt og et stabilt arbejdsfællesskab selvstændigt sygeplejefagligt ansvar i eget distrikt tæt samarbejde med SOSU-kollegerne faglig sparring med to andre aftensygeplejersker en varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver mulighed for faglig udvikling en arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og arbejdsglæde Vi søger dig, som er autoriseret sygeplejerske trives med selvstændighed og ansvar har et godt klinisk blik og kan bevare overblikket værdsætter tværfagligt samarbejde bidrager positivt til det kollegiale fællesskab Er du nyuddannet, er du også meget velkommen til at søge . Vi sørger for en god introduktion og oplæring. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026 Tiltrædelse: 1. december 2026 Arbejdstid: fuld tid Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sygeplejeleder Luise Bach på 29 44 06 68 Vi forventer at afholde samtaler den 28. oktober 2026. Samtalerne afholdes på Plejecenter Tirsdalen