About this role
Vil du være med til at lave tidlig og lettilgængelig behandlingsindsats for børn og unge i Roskilde Kommune? Vi opnormerer i vores lettilgængelige tilbud og søger derfor to psykologfaglige behandlere. Er du psykolog eller har du anden grunduddannelse med en efteruddannelse inden for psykologisk behandlingsteori og metode? Har du interesse for, og gerne erfaring med, de lettilgængeligt behandlingstilbud og Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges Mentale sundhed (STIME)? Så er det måske dig vi søger som psykologfaglig behandler hos os. Hvem er vi? Familiens Hus, Trivselskontakten – Lettilgængeligt behandlingstilbud er forankret i Sundhedslovens §126a med formålet at sikre børn og unge, der oplever begyndende mistrivsel, mulighed for afklaring og behandling uden for behandlingspsykiatrien. Det er ambitionen, at vi med de Lettilgængeligt behandlingstilbud hjælper børn og unge, som oplever psykisk mistrivsel, til den rette behandling i tide. Familiens Hus og Trivselskontakten indgår som en del af Roskilde Kommunes politiske ambition om ”Stærke fællesskaber for alle børn og unge”, hvor fokus blandt andet er på en tidlig og opbyggende indsats for børn, unge og familier. Vi er organiseret som selvstændig enhed under Børn og Unge i Roskilde Kommune, men har til huse uden for rådhuset i Roskilde Midtby med kort afstand til stationen. Det gør os i stand til at være meget tilgængelige for de familier og børn/unge, som har brug for vores hjælp. En tværfaglig hverdag med mening Vi har behandlere med forskellige baggrunde: psykologer, PPR-konsulenter, familiebehandlere, børne- og ungerådgiver og sundhedsplejerske. Som en del af Familiens Hus møder vi også kollegaer fra sundhedsplejen, familieambulatoriet, Familiekontakten, mv. samt flere frivillige, som alle bidrager til den tidlige indsats for familier samt børn og unge 0-18 år. En vigtig del af din hverdag i de lettilgængelige tilbud er opgaven med STIME- og andre manualbaserede behandlingsforløb. Du vil skulle arbejde med: forsamtaler og screeningssamtaler individuelle behandlingsforløb gruppeforløb tværfaglig sparring og samarbejde udvikling af vores tidlige og forebyggende indsatser deltage i behandlingskonferencer og supervisionsrul Samtaler og forløb foregår i Familiens Hus, men fremskudt funktion vil også kunne forekomme. Det er en fordel - men ikke et krav - at du allerede er STIME-uddannet. Det vigtigste er, at du har interesse for området, herunder den kognitive metode og evidensbaseret tilgang, og at du har lyst til at blive uddannet inden for STIME og lignende lettilgængelige behandlingstilbud. Hvem er du? du er uddannet psykolog eller har en anden grunduddannelse suppleret med relevant efteruddannelse og erfaring inden for behandlingsmetode du har erfaring med at arbejde med indsatser for børne- og unge med begyndende mistrivsel du har interesse i at bidrage til udviklingen af den tidlige og forebyggende behandling i regi af de lettilgængelige behandlingstilbud i samarbejde med psykiatrien enten er du allerede STIME-uddannet eller også har du lyst til at blive det nu du trives med tværfagligt samarbejde, er løsningsorienteret og søger gerne faglig sparring du har blik for barnet og den unge set i lyset af relationer og kontekst du arbejder dialogisk og inddragende med børn, unge, familier og samarbejdspartnere du er fagligt nysgerrig og fleksibel, men bevarer overblik og struktur i opgaven du er ansvarsbevidst, og du ved at dokumentation af behandlingsindsatsen er en væsentligt del af arbejdet som behandler under Sundhedsloven. Hvad tilbyder vi? Hos os får du en hyggelig arbejdsplads midt i Roskilde by med kollegaer med høj faglighed. Vi sætter pris på det tværfaglige tætte samarbejde og giver plads til både fordybelse og udvikling. Du får blandt andet: gode kollegaer med stort engagement for opgaven og fællesskabet løbende uddannelse og supervision mulighed for STIME-uddannelse indflydelse på udviklingen af vores behandlingstilbud engagerede og fagligt stærke kolleger og ledere et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi påskønner det fælles og det forskellige en uformel og varm omgangstone, hvor vi hjælper hinanden. Og det praktiske? Stillingen: Fast stilling, 37 timer om ugen Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. december 2026 Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026 Samtaler: Forventes afholdt i begyndelsen af uge 44 Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst Inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer. Har du lyst til at være med til at gøre en tidlig forskel for børn, unge og familier? Så glæder vi os til at høre fra dig. Du kan orientere dig i vores lettilgængelige tilbud her: Få gratis hjælp, hvis dit barn har det psykisk svært - Roskilde Kommune Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Familiens Hus og Trivselskontakten - de lettilgængelige behandlingsindsatser Pernille Strøbæk på telefon 2926 4296.