About this role
Vil du være med til at understøtte borgerne i et selvstændigt og meningsfuldt liv? Så er disse job måske noget for dig. Vi søger en uddannet pædagog samt en uddannet ergoterapeut, som har lyst til at arbejde recovery-orienteret i et §85-tilbud under Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune. Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest den 1. december 2026. Om stillingerne Et vikariat på 37 timer pr. uge til en pædagog og en fast stilling til en ergoterapeut – Mulighed for færre timer, hvis du ønsker det. Vikariatet er frem til oktober 2027. Primært dagvagter samt et mindre antal aftenvagter pr. måned. Der arbejdes hver 4. weekend. Arbejdstider: 08.00-16.00 (dagvagt), 13.00-21.00 (aftenvagt) og 8.00-18.00 og 11.00-21.00 (weekend) Du får base på Vester Tværvej, hvor der i alt er 29 borgere. Vi har 6 borgere der bor her under §107 og de resterende 23 borgere bor i en §105 bolig. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med kontaktpersonsfunktion i teams på minimum to personer. Vores tilgang Vi arbejder ud fra en recovery-understøttende og rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi møder borgerne som eksperter i eget liv og samarbejder med dem om at bruge og udvikle deres ressourcer, så de kan leve så selvstændigt som muligt. Vi arbejder systematisk og målrettet med borgernes §141-handleplaner og prioriterer høj grad af borgerinddragelse i alt, hvad vi gør. Vi tilbyder Kolleger kendt for faglighed, humor, energi og engagement. En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde – både internt og med samarbejdspartnere. Indflydelse og frihed under ansvar på en arbejdsplads i udvikling. Mulighed for at bidrage til uddannelse af elever og studerende. Ekstern supervision. Løbende implementering af ny viden, metoder og faglige tilgange. Vi søger en kollega, der Er uddannet pædagog. Har kendskab til og interesse for en recovery-orienteret tilgang. Arbejder med ressourcefokus og ser muligheder sammen med borgeren. Har gode samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder. Kan balancere mellem borgerkontakt, praktiske opgaver, handleplaner og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage aktivt til teamet. Er bevidst om egne grænser og bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø. Praktisk Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026 Ansættelsessamtaler forventes af holdt den 28. oktober 2026 Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Kemal Mahmutovic, telefon 20 52 94 35 eller Tilbudsleder leder Lotte Svane Aastradsen, telefon 20 36 15 61 Vi glæder os til at modtage din ansøgning!