About this role
Bækkebo er en selvejende nonprofit fond i Haverslev, Rebild, cirka 35 km fra Aalborg, Viborg og Randers. Vi har tre boafdelinger med 17 beboere samt værksteder med beskæftigelse og socialt samvær – også for eksterne deltagere. Målgruppen er voksne med autisme, ofte med tillægsdiagnoser som intellektuel udviklingsforstyrrelse, sproglige vanskeligheder eller fysiske funktionsnedsættelser. Som pædagogisk medarbejder understøtter du beboernes psykiske trivsel i samvær og samtaler og i de forskellige praktiske gøremål, der er i beboernes hverdag, herunder rengøring. Opgaverne kan desuden bestå i at ledsage beboerne til forskellige aktiviteter, ligesom støtte til personlig pleje også kan være en opgave. Bækkebo har disse forventninger til dig som kollega: · Du har en relevant uddannelse, fx som pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut. Erfaring fra området er en fordel. · Du kan arbejde på skiftende tider hele året, herunder weekend- og rådighedsvagter (sovende nattevagt). · Du interesserer dig for autisme og vil udvikle dig fagligt. · Du samarbejder godt, arbejder selvstændigt og bevarer ro og faglighed i også pressede situationer. · Du bidrager positivt til beboernes trivsel og udvikling samt til et godt arbejdsmiljø. Bækkebo kan tilbyde dig: · En 37-timers stilling med gode rammer for løn- og ansættelsesvilkår. · Vagter hver 2. eller 3. weekend og ofte længere vagter. · Et fagligt udviklende arbejde i en højt specialiseret organisation. · Mere end 30 engagerede kolleger og et arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde og godt humør. · Spændende arbejdsopgaver for en målgruppe, der på trods af forskellige udfordringer trives og udvikles. Send ansøgning, cv, uddannelsesbevis og eventuelle anbefalinger via Sikker mail til Bækkebo . Ansøgningsfrist er d. 20. oktober kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. oktober. Læs mere på www.baekke-bo.dk . Har du spørgsmål til stillingen, er du er også velkommen til at kontakte: Forstander Flemming Jeppesen · [email protected] · 2173 3431 Afdelingsleder Bettina Nørgaard Pedersen · [email protected] · 9390 9196