About this role
Har du lyst til at gøre en konkret forskel for et andet menneske og samtidig få et fleksibelt deltidsjob? Vi søger en ledsager til en borger i Fredensborg. Som ledsager er din vigtigste opgave at støtte borgeren i at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet og dermed bidrage til et aktivt og selvstændigt liv. Om borgeren Borgeren er en mand på 60 år, med en erhvervet fysisk funktionsnedsættelse, som medfører, at han benytter kørestol og har behov for ledsagelse og praktisk støtte, når han færdes uden for hjemmet. Derudover har han synsmæssige udfordringer, som påvirker hans orienteringsevne og koordinering. Han har derfor behov for en ledsager, der kan hjælpe med transport, færden og deltagelse i aktiviteter uden for boligen. Borgeren har blandt andet interesse for tog, jernbanehistorie og udviklingen af den kollektive trafik. Han nyder at besøge stationer og følge større bygge- og ombygningsprojekter knyttet til jernbanen. Derudover sætter borgeren pris på sociale aktiviteter, herunder bankospil og hyggeligt samvær med andre. Borgeren værdsætter en ledsager, der er rolig, tålmodig, stabil og imødekommende, og som trives med at være sammen med et menneske med særlige støttebehov. Tidspunkter for ledsagelse planlægges i samarbejde med borgeren og tilpasses løbende de ønskede aktiviteter. Opgaver Ledsagelsen kan blandt andet omfatte: Udflugter og ture i nærområdet Besøg på stationer og andre transportrelaterede destinationer Bankospil og sociale arrangementer Cafébesøg og andre fritidsaktiviteter Aktiviteterne aftales løbende med borgeren. Om dig Er mødestabil og ansvarsbevidst Er god til at skabe trygge relationer Respekterer borgerens ønsker og selvbestemmelse Har lyst til at støtte et menneske til et aktivt fritidsliv Det er ikke et krav, at du har en bestemt uddannelse eller erfaring. Det vigtigste er den rette personlige kemi og interesse for opgaven. Arbejdstid Stillingen er på ca. 15 timer om måneden. Timerne planlægges i samarbejde med borgeren og kan ligge både på hverdage og i weekenderne. Om stillingen Et meningsfuldt arbejde Løbende støtte og sparring fra LOBPA Stillingen er på deltid og aflønnes efter gældende overenskomst Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen Ansættelsen sker gennem LOBPA i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgerens eget hjem (FOA og Dansk Erhverv) Ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning til [email protected] eller kontakt Stella for at høre mere: 27 64 27 93