About this role
Vil du stå i spidsen for udviklingen af bæredygtighed, projektstyring og arbejdsmiljø i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Hos Novafos får du mulighed for at sætte retning for en ny og strategisk vigtig funktion, hvor du bliver ansvarlig for at styrke projektstyring, governance og bæredygtighed på tværs af nogle af fremtidens vigtigste spildevands- og klimatilpasningsprojekter. Novafos er et moderne forsyningsselskab, der leverer kritisk infrastruktur til ni ejerkommuner i Nordsjælland. Hvor fokus tidligere primært var på effektiv drift og rensning af spildevand, spiller bæredygtighed, klimasikring og langsigtet udvikling i dag en central rolle i virksomhedens arbejde. De søger nu en sektionsleder til teamet Bæredygtighed og Projektstyring, som skal være med til at styrke måden, Novafos gennemfører projekter på både strategisk, operationelt og organisatorisk. En central lederrolle med stor indflydelse Som sektionsleder bliver du ansvarlig for et team på cirka 10 medarbejdere med forskellige faglige profiler inden for projektstyring, bæredygtighed og arbejdsmiljø. Du får en central rolle i udviklingen af Novafos’ projektmodel og skal være med til at sikre større struktur, ensartethed og kvalitet i projekterne på tværs af organisationen. Samtidig bliver du ansvarlig for at drive udviklingen inden for bæredygtighed og arbejdsmiljø og sikre, at områderne bliver integreret naturligt i projekterne og samarbejdet med rådgivere og entreprenører. Rollen handler i høj grad om forandringsledelse, implementering og organisatorisk udvikling. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe fælles arbejdsmetoder, styrke governance og understøtte en mere datadrevet og professionel projektgennemførelse i en organisation i vækst. Du bliver samtidig en del af ledelsen i afdelingen Fokusområder sammen med fire sektionsledere og en afdelingschef, hvor samarbejde og koordinering er afgørende for at sikre fremdrift og udvikling på tværs af organisationen. Dine ansvarsområder Som sektionsleder får du både personaleledelsesansvar, operationelt ansvar og en vigtig rolle i den faglige udvikling af området. Dine opgaver vil blandt andet være at: Opbygge og udvikle et stærkt team med fokus på høj faglighed, trivsel og samarbejde Motivere, udvikle og kompetenceopbygge medarbejdere gennem sparring og feedback Sætte retning og skabe fremdrift inden for projektstyring, porteføljestyring og bæredygtighed Drive implementering og forankring af nye arbejdsmetoder, processer og governance Understøtte projektledere og ledelse med metoder, værktøjer og standarder Sikre større ensartethed og kvalitet i projektgennemførelsen Arbejde med bæredygtighed, arbejdsmiljø og datadrevet projektstyring på tværs af projekterne Bidrage til udvikling af Novafos’ projektmodel, IKT-standarder og Asset Management-relaterede arbejdsmetoder Understøtte organisatoriske forandringer og sikre reel anvendelse af nye processer i praksis Samarbejde tæt med projektledere, områdechefer, driftsfolk, kommuner og eksterne rådgivere Din profil Novafos søger en leder, der trives i krydsfeltet mellem mennesker, struktur, udvikling og forandring. Du motiveres af at skabe retning, styrke samarbejde og drive organisatoriske forbedringer i en kompleks organisation med mange interessenter. De forestiller sig, at du: Har erfaring med personaleledelse og udvikling af teams Har erfaring med projektstyring, porteføljestyring, PMO eller lignende funktioner Har erfaring med implementering og forandringsledelse i større organisationer Har en stærk forståelse for projektledelse, gerne i en teknisk eller anlægstung kontekst Har indsigt i bæredygtighed og arbejdsmiljø Arbejder struktureret og kan skabe overblik og fremdrift i komplekse sammenhænge Er en stærk kommunikator og god til at skabe relationer og følgeskab Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniør eller lignende Erfaring fra forsyning, infrastruktur, større anlægsorganisationer, rådgivervirksomheder eller offentlige organisationer vil være en fordel. Et stærkt fagligt miljø i udvikling Novafos er i gang med en større organisatorisk udvikling med øget fokus på ledelse, samarbejde og faglig styrkelse på tværs af organisationen. Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling. Derudover tilbyder Novafos: Fleksible arbejdstider og 37 timers arbejdsuge inkl. frokost Mulighed for hjemmearbejde Gode muligheder for kurser, konferencer og videreuddannelse Moderne faciliteter i Birkerød Kantine, træningsfaciliteter, massageordning og sundhedsforsikring En aktiv personaleforening med sociale aktiviteter året rundt Ansøgning Vil du være med til at udvikle fremtidens projektstyring, bæredygtighed og arbejdsmiljø i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Så send din ansøgning allerede i dag. Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment . Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne Petersen på [email protected]. Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.