Now hiring

Marketing- og projektleder i EFKT @ EFKT Danmark A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at styrke EFKT Marketing Studio? EFKT er en af Nordens førende marketingpartnere for ejendomsmæglere, ejendomsudviklere og erhvervsudlejere. Til at styrke vores Marketing Studio søger vi nu en stærk marketing og projektlederprofil med solid erfaring inden for performance marketing, content og filmproduktion. Du bliver en del af et velfungerende Studio og får en central rolle i at drive kundeprojekter, skabe stærke marketingløsninger og løfte samarbejdet på tværs af kunder, salg og produktion. Samtidig er du med til at forme, hvordan Studio skal udvikle sig på den lange bane. Din rolle Du kommer blandt andet til at: • Drive content, film og performance marketing projekter fra brief til levering • Deltage i kundemøder og omsætte behov til konkrete løsninger • Koordinere interne og eksterne specialister • Sikre fremdrift, kvalitet, deadlines og økonomi • Arbejde tæt sammen med vores salgsorganisation om nye kundeprojekter • Udvikle vores løsninger inden for content, video og performance marketing • Bidrage til at gøre vores produkter, processer og arbejdsformer endnu stærkere og mere skalerbare Hvem leder vi efter? Vi forestiller os, at du kommer fra et performance marketing bureau, et digitalt bureau eller et contentbureau, hvor performance marketing har været en væsentlig del af dit ansvar. Du har solid erfaring med projektledelse og kunder og forstår samtidig, hvordan content, distribution, data og effekt hænger sammen. Du behøver ikke selv være specialist i alle discipliner, men du skal være stærk nok fagligt til at kunne udfordre løsningerne, stille de rigtige spørgsmål og samle de rette kompetencer omkring kunden. Det er vigtigt, at du har erfaring med: • Performance marketing • Projektledelse • Film og contentproduktion • Kundeledelse og behovsafdækning • Koordinering af specialister og eksterne partnere • At omsætte kreative løsninger til målbar effekt Muligheden Du kommer ind i et Studio med etablerede processer, eksisterende kunder og en stærk produktionsplatform. På den korte bane handler rollen om at styrke leverancerne, drive projekterne sikkert i mål og skabe endnu mere værdi for vores kunder og salgsorganisation. På den lange bane bliver du samtidig en vigtig del af arbejdet med at videreudvikle Studio, vores produkter, vores arbejdsformer og den måde, vi skalerer forretningen på. Kort sagt søger vi en person, der både kan skabe værdi fra dag ét og være med til at udvikle Studio over tid. Lyder det interessant, eller kender du en, der kunne være et godt match, så hører jeg meget gerne fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores