Now hiring

Gandrup Skole søger engageret lærer til dansk, tysk og samfundsfag @ www.aalborg.dk

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for undervisning og for at skabe et inspirerende læringsmiljø, hvor alle elever trives og udvikler sig? Så er det dig, vi leder efter på Gandrup Skole! Vi søger en dygtig og engageret kollega, der kan varetage følgende fag og klasser: Dansk: 6. og 7. klasse Tysk: 6. og 8. klasse Samfundsfag: 8. klasse Du vil indgå som en aktiv del af afdelingens klasseteam og det faglige fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om elevernes faglige og sociale trivsel. Struktur og børnesyn – En tryg ramme for alle For at skabe en tryg, forudsigelig og overskuelig skoledag arbejder vi på tværs af hele skolen ud fra en fast og ensartet lektionsstruktur. Det gør vi blandt andet ved konsekvent brug af piktogrammer på tavlen og Time Timers , som giver eleverne en visuel ramme om undervisningen. Gandrup Skole er desuden certificeret UNICEF Rettighedsskole . Det betyder, at FN's Børnekonvention og børns rettigheder er en naturlig og integreret del af vores fundament, kultur og pædagogiske hverdag. Som ny kollega hos os forventer vi, at du brænder for aktivt at inddrage elevens stemme , skabe rum for medbestemmelse og sikre, at eleverne oplever sig hørt, respekteret og som medskabere af deres egen skolehverdag. Generelt forventer vi: at du har linjefag eller tilsvarende kompetencer i dansk, tysk og samfundsfag at du arbejder ud fra børnesynet ”børn gør det godt, hvis de kan” og mestrer at differentiere din undervisning, så alle elever motiveres og udfordres at du er relationskompetent og formår at indgå i tætte, professionelle og konstruktive relationer med både elever, forældre, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere at du er en fagligt velfunderet teamspiller, der trives i en skole i konstant udvikling, hvor sparring og professionelle læringsfællesskaber er i højsædet Vi tilbyder: En spændende og fagligt velfunderet arbejdsplads, hvor du indgår i et team med dygtige, erfarne og engagerede kolleger, som forventer et professionelt og tæt samarbejde med dig En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en systemisk tænkning kontinuerligt har fokus på refleksion, analyse, mulige hypoteser og problemløsende handleplaner, som efterfølgende evalueres og justeres En arbejdsplads, hvor medarbejderne møder eleverne i et rum præget af anerkendelse og rettighedstænkning En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en nysgerrig tilgang kontinuerligt bliver klogere på, hvordan vi bedst muligt understøtter den enkelte elevs udvikling En arbejdsplads, som arbejder ud fra børnesynet: ”Børn gør det godt, hvis de kan” En arbejdsplads, hvor ledelsen er aktiv i forbindelse med pædagogisk udvikling, vejledning og sparring En arbejdsplads, hvor du er en betydningsfuld voksen, som kan ”gøre en forskel” – vi er alle opmærksomme på, hvilke spor vi hver dag sætter Om Gandrup Skole Gandrup Skole ligger 20 minutters kørsel fra Aalborg. Det er en skole, hvor der er en høj grad af forældreopbakning, og hvor der er gode faciliteter både inde og ude. Skolens indsatsområder er professionelle læringsfællesskaber, elevinddragelse, holddannelse og en tæt samarbejdskultur. På skolen har vi 280 elever. På Gandrup Skole arbejdes der i to afdelinger – Yngste afdeling fra 0.-5. klasse og Ældste afdeling fra 6.-9. klasse. Personalet på skolen omfatter ca. 45 ansatte, fordelt på ledere, lærere, pædagoger og servicepersonale. Praktiske oplysninger Arbejdstid: 37 timer ugentligt Tiltrædelse: 1. december 2026 (eller hurtigst muligt) Ansøgningsfrist: Søndag den 18. oktober 2026 Samtaler: Mandag den 26. oktober 2026 Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst samt aftaler om lokal løndannelse. Yderligere information For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Nicolai Hessellund på tlf. 51799974. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt pædagogisk reference. Vi ser frem til at modtage din ansøgning! Læs i øvrigt mere på gandrupskole.aula.dk eller se lidt fra skolens hverdag på Facebook: Facebook.com/gandrupskole . Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores