About this role
Søger du et studiejob, hvor du lærer en masse om kommunikation, service og administration – og samtidig bliver en del af et stærkt socialt fællesskab? Så har vi muligvis en stilling til dig i Kundeservice hos AAB, hvor vi nu søger en studentermedhjælper. Om jobbet Som studentermedhjælper i Kundeservice bliver du en del af teamet, der hver dag hjælper vores mange beboere. Du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader, hvor du løser opgaver sammen med dine kolleger. I jobbet kan du forvente: Telefonisk, skriftlig og personlig rådgivning af ansøgere til vores venteliste Håndtering af henvendelser (vi modtager årligt ca. 45.000 opkald og 25.000 mails) Pasning af omstillingen Lettere sagsbehandling i forbindelse med udlejning af boliger Ad hoc-opgaver inden for boligadministration. ”Som studentermedhjælper i Kundeservice hos AAB bliver man en del af et godt team, hvor der både er faglighed og plads til hygge. Vi er gode til at hjælpe hinanden med stort og småt, og jeg lærer stadig nye ting hver dag. Området er spændende, fordi det har stor betydning for mange menneskers liv, fordi det handler om deres hjem og boligsituation.” Maja, studentermedhjælper AAB Kundeservice Hvem er du? Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse – og har lyst til at udvikle dig inden for kommunikation, service og administration. Derudover ser vi gerne, at du kan bevare ro og godt humør, også når der er travlt synes, det er interessant at arbejde med kundekontakt og mange forskellige opgaver er struktureret i din arbejdsgang og har lyst til at tage ansvar er imødekommende og bliver motiveret af at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teamet. Hvad kan du forvente af os? Et udfordrende og alsidigt job, der styrker dit CV Ansættelse 15 timer om ugen med mulighed for ekstra timer i perioder Et socialt og uformelt arbejdsmiljø med personaleforening, fredagsbar, sportsklubber og to årlige fester Frokostordning, frisk frugt og en central beliggenhed på hovedkontoret i København tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet Løn efter overenskomst med BL – Danmarks Almene Boliger og relevant organisation. Vi foretrækker, hvis du – afhængigt af dit skema – kan arbejde to hele dage om ugen. Lyder det som noget for dig? Send os dit CV og en kort ansøgning. Vi kalder løbende til samtale, indtil vi har fundet de rette kandidater, så vent ikke for længe med at søge. Ansættelsesdato er 1. november 2026. Deadline for ansøgning er 10. oktober. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Kundeservice Kristina Lund på 33 76 04 72. Vi glæder os til at høre fra dig. Boligforeningen AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks største og første almene boligforening. Foreningen er bygget på et fundament af stærke, lokale fællesskaber mellem beboerne. Vi tror på ideen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale. Derfor arbejder vi for at give den enkelte beboer størst mulig indflydelse på rammerne og forholdene for sin egen bolig.