About this role
Brænder du for at udvikle kvaliteten i den kommunale sygepleje, styrke fagligheden hos medarbejderne og omsætte nye initiativer til god praksis? Vi søger en udviklingssygeplejerske, der kan være med til at understøtte den fortsatte udvikling af vores sygepleje. Du får en central rolle i arbejdet med kvalitetsudvikling, implementering af arbejdsgange og kompetenceudvikling herunder også arbejdet med ældreloven og sundhedsreformen. Du bliver en vigtig sparringspartner for både ledere og medarbejdere og have tæt samarbejde med de øvrige udviklingssygeplejersker og sundhedsfaglige konsulenter. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for både borgere og kolleger ved at skabe sammenhæng mellem faglige ambitioner, kvalitet og praksis. Vær med til at udvikle morgendagens sygepleje Som udviklingssygeplejerske arbejder du med at styrke kvaliteten i sygeplejen og sikre, at nye metoder, arbejdsgange og faglige indsatser bliver omsat til handling i hverdagen. Du bliver bindeled mellem ledelse, medarbejdere og faglige udviklingsinitiativer og skal bidrage til, at vores sygepleje er baseret på høj faglig kvalitet, læring og evidens. Dine opgaver vil blandt andet være: at planlægge, koordinere og understøtte implementering af nye arbejdsgange og faglige indsatser at facilitere udviklings- og forbedringsprocesser på tværs af sygepleje og hjemmepleje at understøtte arbejdet med kvalitet, dokumentation og patientsikkerhed at gennemføre undervisning, faglige oplæg og kompetenceudviklingsforløb at deltage i audits, opfølgning på kvalitetsmål og analyse af forbedringspotentialer at omsætte ny viden, anbefalinger og politiske beslutninger til konkrete løsninger i praksis, herunder sundhedsreform og ældrelov. at fungere som faglig sparringspartner for ledere og medarbejdere. Sikre arbejdsgange og instrukser er implementeret i alle vagtlag. Kvalitet skabes i fællesskab Vi er cirka 45 sygeplejersker organiseret i fem distrikter samt aften- og nattevagt. Vi arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i vores indsatser og udvikle den kommunale sygepleje i takt med de stigende krav og komplekse borgerforløb. Du bliver en del af en organisation, hvor vi ser udvikling som noget, vi skaber sammen. Derfor lægger vi vægt på involvering, tværfagligt samarbejde og tæt dialog med de medarbejdere, der hver dag omsætter ambitionerne til praksis. Du får et tæt samarbejde med ledere, sygeplejersker og øvrige nøglepersoner i organisationen og gode muligheder for at præge både retning og løsninger. Vi søger dig, der er autoriseret sygeplejerske har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde eller ønsker at specialisere dig inden for området har forståelse for implementering og forandringsprocesser kan skabe engagement og følgeskab omkring nye initiativer trives med at facilitere læring, undervisning og faglig sparring arbejder struktureret og kan drive opgaver fra idé til implementering har gode samarbejds- og formidlingsevner Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetsarbejde, projektledelse, forbedringsmetoder, audits eller kompetenceudvikling, men det er ikke et krav. Det tilbyder vi en nøgleposition med stor betydning for den faglige udvikling mulighed for at præge udviklingen af den kommunale sygepleje tæt samarbejde med ledelse, øvrige udviklingssygeplejersker og faglige nøglepersoner engagerede og kompetente kolleger muligheder for kompetenceudvikling en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og høj faglighed. Praktiske oplysninger Jobbet er på fuld tid med opstart 1. dec. eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ifm. ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer. Ansøgningsfrist torsdag den 22. oktober 2026 Ansættelsessamtaler holdes i uge 44. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen. Ring eller send en sms på tlf. 24 83 58 76. Vi glæder os til at høre fra dig.