About this role
Har du blik for detaljen, kan du lide at skabe orden og overblik – og trives du med at hjælpe andre med at få deres arbejde til at glide? Så har vi en stilling på 30 timer om ugen i Aktivitet & Forebyggelse. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. januar 2027 til 31. december 2028 begrundet i prioritering af opgaver i forbindelse med Aktivitet & Forebyggelse deltager i et EU-interregprojekt. Om jobbet Som administrativ medarbejder bliver du en del af Aktivitet & Forebyggelse, hvor du kommer til at understøtte afdelingens faglige medarbejdere og funktioner. Du får en bred kontaktflade og en hverdag, hvor opgaverne kan være forskellige fra dag til dag. Dine opgaver vil blandt andet være: administrativ understøttelse af afdelingens faglige funktioner og medarbejdere praktisk digital understøttelse, fx hjælp med opsætning og klargøring af mobiltelefoner, PCér og andet digitalt udstyr indkøb og praktiske administrative opgaver administration af kursus- og temadagstilmeldinger samt anden møde- og arrangementsadministration ajourføring af pjecer, informationsmateriale og andre dokumenter deltagelse i afdelingens tværfaglige samarbejde og løsning af forskellige fælles opgaver Om Aktivitet & Forebyggelse Aktivitet & Forebyggelse arbejder for at styrke seniorers sundhed, handlekraft og livskvalitet og skabe gode muligheder for, at flere kan leve et meningsfuldt og selvstændigt liv længere. Afdelingen består af aktivitetscentrene, det forebyggende team og demensteamet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og samarbejder både med kommunens øvrige afdelinger, foreninger, frivillige og andre aktører i lokalsamfundet. Du bliver en del af en afdeling med engagerede medarbejdere og mange forskellige fagligheder, hvor vi lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og på at hjælpe hinanden. Vi tilbyder en alsidig administrativ stilling med en bred kontaktflade mulighed for at få indblik i mange forskellige faglige områder en vigtig understøttende funktion tæt på afdelingens faglige medarbejdere en arbejdsdag med både faste administrative opgaver og opgaver, der opstår undervejs et arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og godt humør Om dig Vi forventer, at du: har en HK-uddannelse eller en professionsbachelor inden for administration arbejder struktureret og har blik for både detaljer og deadlines er serviceminded og trives med at understøtte andre i deres arbejde kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt fællesskab har flair for IT og er tryg ved at hjælpe andre med digitale løsninger er fleksibel og nysgerrig på forskellige typer af administrative opgaver Det er ikke afgørende, at du kan det hele fra start. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af en afdeling, hvor opgaverne er forskellige, og hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere. Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 30 timer ugentligt fra 1. januar 2027 til 31. december 2028. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdsstedet er nu Hærvejen 24, 6230 Rødekro. Ca. 1. februar 2027 flytter vi til Kallemosen 20, 6200 Aabenraa. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Mie Pedersen på tlf. 51 35 35 88 eller mail [email protected] . Mie Pedersen holder ferie i uge 44. Kan du se dig selv hos os? Send din ansøgning senest 1. november 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 10. november 2026. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv . Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.