About this role
Her arbejder du i krydsfeltet mellem forretning, teknik og kunder, og er med til at sikre, at energikunder får succes i fleksibilitetsmarkedet. Vi søger hos Andel Energi en nysgerrig og engageret forretningsanalytiker, der trives med ansvar og kan fungere som bindeled mellem markedskrav, kundebehov og teknik. Om Andel Energi FlexPlatform FlexPlatform er en central komponent inden for energi- og systemydelser til balancering af det danske elnet. Platformen gør det muligt at samle fleksibelt elforbrug og elproduktion i realtid, så udbud og efterspørgsel kan balanceres, og elnettets stabilitet understøttes. Platformen er forbundet til batterier, vindmøller, solcelleanlæg, kedler og andre type af enheder. Data spiller en central rolle i optimeringen af hver enheds bidrag, mens IoT understøtter integration og koordinering på tværs af systemer. Du bliver en nøglespiller Du bliver en del af et team på omkring 15 personer bestående af udviklere, forretningsanalytikere, data scientists og eksterne specialister i et agilt miljø med en solid DevOps-tilgang. Du arbejder i krydsfeltet mellem kunder, marked og udvikling, hvor du omsætter behov til løsninger, der understøtter processer og beslutningsgrundlag. Du spiller en central rolle gennem hele forløbet – fra de indledende kundedialoger og afklaring af krav til implementering, test og dokumentation af løsninger. Samtidig er du med til at videreudvikle forretningen gennem procesoptimering, metodeudvikling og fokus på at skabe gode kundeoplevelser. Dine primære opgaver bliver at: Være bindeleddet mellem salgsorganisationen, kunder, myndigheder og udviklere Afklare krav og forventninger og være med til at omsætte dem til løsninger, herunder sikre dokumentation og test Facilitere agile ceremonier i et Scrum miljø Følge op på kunders daglige leverancer Idriftsættelse af kunder herunder gennemførelse prækvalificering hos Energinet Vi tilbyder En central rolle i et område i rivende udvikling Målrettet arbejde for den grønne omstilling En kultur bygget på tillid, nysgerrighed og samarbejde Et godt fagligt miljø med tæt samarbejde og en god team spirit Frihed til at organisere dine opgaver og fleksible arbejdstider og base i Sydhavnen ”Vi arbejder med et spændende og meningsfuldt område med avanceret teknologi, midt i krydsfeltet mellem energimarkedet og den grønne omstilling, som er i hastig udvikling. Vi tror på, at gode resultater opstår, når vi arbejder sammen og støtter hinanden. Samtidig lægger vi stor vægt på at skabe et sundt og balanceret arbejdsliv,” siger Kim Højbjerg Jørgensen, Afdelingsleder for FlexPlatformen. Om dig Du trives i spændingsfeltet mellem forretning, teknik og mennesker og formår at skabe klar kommunikation - også når opgaverne er komplekse. Du har erfaring med håndtering af interessenter, både når det gælder interne og eksterne. Som person er du tillidsskabende og nysgerrig i din tilgang til tingene, og rækker gerne ud til andre i samarbejdet. Du tager ansvar og skaber fremdrift i dine opgaver, samtidig med at du er dygtig til at inddrage relevante interessenter og bygge stærke relationer. Desuden forestiller vi os at du har: Solid erfaring fra tilsvarende arbejde i relation til tekniske platforme, herunder kravstillelse, test og dokumentation Relevant videregående uddannelse Veludviklede analytiske evner og teknisk forståelse Evnen til at omsætte komplekse krav til praktiske IT-løsninger Erfaring fra arbejdet i et agilt miljø, og med facilitering af agile ceremonier Viden om energi/fleksibilitets markedet vil være et plus Klar og tydelig kommunikation – både mundtligt og skriftligt Et Andel Energi i bevægelse – vil du være med? Vi ser frem til at høre fra dig. Af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger via stillingsopslaget. Har du spørgsmål, kan Kim Højbjerg Jørgensen kontaktes på +45 28113115. Vi ser frem til at høre fra dig! Vi afholder samtaler i to omgange. Første samtale er med afdelingsleder og handler primært om opgaveløsning og faglige kompetencer. På anden samtale, besvarer du forinden to analyser: en logisk og en adfærdsanalyse. Disse er udgangspunkt for dialogen til samtalen. Vil du vide mere om rekrutteringsproces og kultur kan du læse mere på vores koncernhjemmeside: andel.dk/karriere. Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab Hos Andel Energi kommer du til en arbejdsplads, der engagerer sig i at gøre det nemt for vores kunder at få en grønnere hverdag. Andel Energi er en del af det andelsejede Andel, og vi arbejder langsigtet og formålsdrevet for at skabe en grønnere fremtid. I vores organisation er der plads til nye idéer, forandringer og fællesskab i en kultur der bygger på tillid og hjælpsomhed. Læs mere om Andel Energi på hjemmesiden: Andelenergi.dk. #Andelenergi Som kollega i Andel Energi er du en del af den grønne omstilling I Andel Energi leverer vi el, naturgas og energirådgivning til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling. Derfor arbejder vi for at skabe energiløsninger, som er gode for alle og gode for fremtiden. Det skal være let for alle at spare på energien og træffe grønne valg. Andel Energi er en del af Andel, en andelsejet energi- og fibernetkoncern, der skaber velfærd og vækst i det danske samfund gennem leverance af vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger. Det gør vi, når vi investerer visionært i fibernet, vindmøller, energiløsninger og ladeinfrastruktur til elbiler. I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse. Vi har 2,8 millioner kundeforhold og 1.700 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, andelshavere og vores omverden. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. I Andel Energi hylder vi fællesskabet og forskelligheden og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge vores ledige stillinger.