About this role
FC Nordsjælland søger en dygtig og ambitiøs fysioterapeut til vores akademi. Du bliver en del af vores Human Performance-afdeling og kommer til at arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, fysiske trænere, læger, trænere og øvrige specialister omkring udviklingen af nogle af landets mest talentfulde unge fodboldspillere. Stillingen kræver stærke fysioterapeutiske kompetencer, men mindst lige så vigtigt søger vi en person, der trives i et udviklingsmiljø, tager ansvar og har lyst til at bidrage aktivt til både spillernes og afdelingens udvikling. Key Responsibilities Som fysioterapeut på akademiet vil du have medansvar for den daglige medicinske håndtering af spillere på tværs af akademimiljøet. Dine primære arbejdsområder vil blandt andet være: • Undersøgelse og behandling af akutte og længerevarende skader • Planlægning og gennemførelse af rehabiliteringsforløb • Return to training og return to play i tæt samarbejde med performance staff og trænere • Daglig monitorering og håndtering af spillernes fysiske problemstillinger • Skadesforebyggende arbejde og individuelle interventioner • Dækning af træning og kampe • Dokumentation og løbende kommunikation omkring spillerstatus • Samarbejde med læger, eksterne specialister og øvrige fagpersoner • Bidrag til udviklingen af vores kliniske praksis og arbejdsgange Minimum Requirements • Er autoriseret fysioterapeut • Har erfaring med idrætsfysioterapi og gerne fodbold • Har stærke kliniske kompetencer og kan arbejde selvstændigt med undersøgelse, behandling og rehabilitering • Har interesse for udvikling af unge eliteatleter • Kan omsætte faglig viden til praktiske løsninger i en travl fodboldhverdag • Kommunikerer tydeligt og skaber gode relationer til både spillere, kolleger og trænere • Er nysgerrig og har lyst til løbende at udvikle dig fagligt • Trives med ansvar og samtidig fungerer godt som en del af et tværfagligt team • Erfaring fra elitefodbold eller anden elitesport er en fordel, men den rette person og det rette udviklingspotentiale vægter højt. Who we are and what we offer Du bliver en del af et ambitiøst og internationalt fodboldmiljø, hvor udvikling af mennesker og spillere er centralt i alt, hvad vi gør. FC Nordsjællands akademi har gennem mange år arbejdet med at udvikle unge spillere til højeste nationale og internationale niveau. Vi arbejder med høje faglige standarder, men tror samtidig på nysgerrighed, samarbejde og et miljø, hvor man deler viden og hjælper hinanden med at blive bedre. Stillingen indebærer arbejde på både hverdage og weekender i forbindelse med træning og kampe. Contact and application Ansøgningsfrist er søndag d. 18. oktober.