Now hiring

CONTROLLER/REVISOR MED AMBITIONER TIL ØKONOMICHEF @ Varberg Management ApS

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kan du få tallene til at give mening, skabe overblik og vil du være CEO’ens økonomiske wingman i en spændende produktionsvirksomhed, så kom og bliv: CONTROLLER/REVISOR MED AMBITIONER TIL ØKONOMICHEF Økonomistyring ● Analyse & KPI ● Budget & Forecast ● Forretningsudvikling ● Hanstholm Køkken søger en stærk og engageret økonomiprofil, der både kan holde styr på tallene, udfordre med analyser og være en aktiv medspiller i udviklingen af forretningen. Du får en central rolle i virksomheden, hvor du bliver en tæt sparringspartner for CEO og ledergruppen. Du kommer til at arbejde bredt med økonomi, rapportering, budgettering, likviditet og analyser – men mindst lige så vigtigt bliver du den person, der kan omsætte tallene til indsigt og beslutningsgrundlag. Stillingen er oplagt for dig, der har en baggrund som revisor, HD eller lignende og gerne et par års erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du har måske i dag en controllerrolle og har ambitioner om at tage næste skridt. På sigt er ambitionen, at du udvikler rollen og får det samlede ansvar for økonomifunktionen. Din rolle – tæt på forretningen Du bliver en del af en organisation, hvor økonomifunktionen ikke blot handler om at bogføre og rapportere, men om at forstå forretningen og bidrage aktivt til dens udvikling. Som økonomiansvarlig bliver du CEO’ens naturlige sparringspartner på økonomiske og forretningsmæssige spørgsmål. Du skal kunne gå ned i detaljen, når det er nødvendigt – men også løfte blikket og se de større sammenhænge. Du vil blandt andet: · Supportere CEO og ledergruppen med økonomiske oplæg, analyser og beslutningsgrundlag · Udarbejde og følge op på KPI’er i tæt samarbejde med CEO · Stå for budgetlægning og udarbejdelse af kvartalsvise forecasts · Udarbejde likviditetsbudgetter og følge virksomhedens cash flow · Udarbejde, analysere og kommentere perioderegnskaber · Identificere udviklingstendenser, afvigelser og muligheder i økonomien · Bidrage med analyser, der kan understøtte optimering og udvikling af forretningen · Være kontaktperson og sparringspartner over for revisor, bank, forsikringsselskab mv. · Sikre en høj kvalitet og struktur i økonomirapporteringen · Bidrage til udvikling og optimering af økonomiprocesser og systemunderstøttelse · Deltage aktivt i udviklingen af virksomheden og dens forretningsmæssige beslutninger · Agere controller i relation til butikkerne, sikre at de er på rette kurs og bidrage til en ensartet struktur · Opfølgning på projekter med projektafdelingen og her ligeledes sikre, at de er up-to-date og på rette kurs samt skabe en ensartet struktur · Og ja, dagligdagens økonomi, den tager du ligeledes hånd om Du får med andre ord en bred rolle, hvor økonomi, analyse og forretningsforståelse går hånd i hånd. Din baggrund Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse – eksempelvis som revisor, HD eller tilsvarende. Du har gerne et par års erfaring fra en produktionsvirksomhed og har opbygget en stærk regnskabsmæssig forståelse. Du behøver ikke være færdiguddannet økonomichef. Det vigtigste er, at du har ambitionerne, nysgerrigheden og det faglige fundament til at udvikle dig i rollen. Vi ser gerne, at du: · har stærke regnskabsmæssige kompetencer og samtidig god forretningsforståelse · Er stærk analytisk og kan omsætte data til konkrete anbefalinger · Kan kommunikere økonomi på en måde, som giver mening for andre faggrupper · Har interesse for KPI’er, rapportering, budgetter, forecasts og likviditetsstyring · Har stærke IT-kompetencer, vi anvender Monitor som ERP · Arbejder selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst · Følger dine opgaver til dørs og er vedholdende · Har ambitioner om at udvikle både dig selv og økonomifunktionen · Har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af forretningen · Er fleksibel i forhold til både arbejdsopgaver og arbejdstid · Møder kolleger og opgaver med et åbent sind og godt humør Du skal være typen, der ikke blot konstaterer, at noget ser anderledes ud end forventet – men som også har lyst til at finde ud af hvorfor og hvad vi kan gøre ved det. CEO’ens wingman Du får en rolle, hvor du kommer tæt på de beslutninger, der driver virksomheden. Vi søger derfor ikke kun en dygtig økonom. Vi søger en kollega, der har lyst til at forstå hele forretningen og være med til at løfte den. Du skal kunne udfordre CEO og ledergruppen på en konstruktiv måde, stille de gode spørgsmål og komme med dine egne perspektiver. Samtidig skal du være jordnær og have lyst til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Du skal kunne bevæge dig ubesværet mellem regnearket, produktionen og ledelsesrummet. Det er netop kombinationen af faglighed, forretningsforståelse og menneskelige kompetencer, der bliver afgørende for din succes. Fra controller til økonomichef Stillingen er tænkt som en rolle med udviklingsmuligheder. Måske er du allerede klar til at tage et større ansvar for økonomifunktionen. Måske er du stærk controller eller revisor og kan se dig selv udvikle dig til økonomichef over de kommende år. I begge tilfælde får du mulighed for at sætte dit præg på rollen og på udviklingen af økonomifunktionen. Du får stor mulighed for at påvirke både processer, rapportering, styringsværktøjer og det økonomiske beslutningsgrundlag – og dermed være med til at skabe et endnu stærkere fundament for virksomhedens videre udvikling. Det får du Du bliver en del af Hanstholm Køkken, hvor du får en central rolle tæt på både ledelsen og den øvrige organisation. Du kan forvente: · En spændende og udviklingsorienteret økonomistilling · Tæt samarbejde med CEO og ledergruppen · Mulighed for at udvikle dig mod en egentlig økonomichefrolle · Stor indflydelse på udviklingen af økonomifunktionen · En bred kontaktflade på tværs af organisationen · Mulighed for at gøre en konkret forskel for forretningen · En arbejdsplads med fokus på samarbejde, fleksibilitet og godt humør Om Hanstholm Køkken Hanstholm Køkken – Dansk snedkerhåndværk og kompromisløst design siden 1968 Hanstholm Køkken er et traditionsrigt dansk møbelsnedkeri, der har rødder i den rå, nordvestjyske natur i Thy. Siden grundlæggelsen i 1968 har virksomheden dedikeret sig til at skabe unikke, skræddersyede indretningsløsninger, hvor formfuldendt snedkerhåndværk, tidløs æstetik og moderne funktionalitet smelter sammen. Virksomheden designer og fremstiller eksklusive løsninger til hele boligen, herunder håndlavede snedkerkøkkener, badeværelsesinteriør samt skræddersyede garderobe- og opbevaringsløsninger. Produktion og Organisation Alt inventar bliver produceret på vores egen fabrik på Skyumvej i Vilsund, nær Thisted. Her forenes moderne præcisionsteknologi med stolte, klassiske snedkerdyder. Foruden produktion af eget brand fungerer fabrikken i dag også som kvalitetsunderleverandør af snedkerarbejde for andre udvalgte brands. Virksomheden beskæftiger omkring 35-40 dedikerede medarbejdere i produktionen og administrationen, og produkterne afsættes gennem et landsdækkende netværk af selvstændige forhandlere og showrooms. Lyder det som noget for dig? Ser du dig selv i rollen og har du lyst til at være med på den videre udvikling af Hanstholm Køkken, så send dit CV som Word eller PDF-fil mærket ”HAN-FIN” – SKAL angives i referencefeltet – til: [email protected] Jeg arbejder ikke med ansøgninger, da jeg forventer, at dit CV er dækkende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til: Varberg Management ApS, Jan Varberg på +45 5151 5422

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores