About this role
Har du interesse for myndighedsarbejde, lovgivning og økonomiske ydelser, og trives du med at kombinere faglig kvalitet med god borgerbetjening, så kan dette være stillingen for dig. En af vores erfarne og værdsatte kolleger har valgt at gå pension. Derfor søger Ydelseskontoret i Randers Kommune en ny kollega til Team Sygedagpenge og Jobafklaring. Har du interesse for myndighedsarbejde, lovgivning og økonomiske ydelser, og trives du med at kombinere faglig kvalitet med god borgerbetjening, så kan dette være stillingen for dig. Om stillingen Du bliver en del af Ydelseskontoret, som er en central funktion i Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune. Her sikrer vi, at forsørgelsesydelser bliver administreret korrekt og udbetalt til tiden. Vi er bevidste om det ansvar, der følger med at forvalte borgernes forsørgelsesgrundlag, og vi arbejder med høj faglighed, kvalitet og respekt i mødet med borgerne. Du vil indgå i et erfarent team bestående af syv engagerede medarbejdere. Teamet er kendetegnet ved et stærkt fagligt fællesskab, høj grad af sparring og en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og understøtter hinandens udvikling. Du bliver en del af et homogent team med stort fokus på samarbejde, videndeling og fælles opgaveløsning. Ydelseskontoret består af godt 40 medarbejdere fordelt på specialiserede teams, der administrerer ydelser efter blandt andet Lov om aktiv socialpolitik og Sygedagpengeloven. Vi har faglige konsulenter, som understøtter medarbejderne med lovgivning og praksis, og vi arbejder løbende med at udvikle vores opgaveløsning og arbejdsmiljø. Dine primære arbejdsopgaver Du vil blandt andet få ansvar for: Sagsbehandling af ydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb Behandling af ansøgninger om sygedagpenge fra borgere og arbejdsgivere Udbetaling af sygedagpenge Beregning og administration af refusion til borgere og arbejdsgivere Løbende opfølgning på igangværende udbetalingssager Telefonisk vejledning og rådgivning af borgere og arbejdsgivere Behandling af opgaver i KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem) og KY (Kommunernes Ydelsessystem) Ydelseskontoret har primært telefonisk kontakt med borgerne, og vi har telefontid alle hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00. Vi forventer, at du Har interesse for myndighedsarbejde i en offentlig organisation Arbejder struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst Har stærke skriftlige kommunikationsevner Har en god tal- og økonomiforståelse Kan bevare overblikket i en travl hverdag Møder borgere professionelt, respektfuldt og serviceorienteret Kan omsætte lovgivning og regler til konkrete afgørelser og handlinger Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger Bidrager aktivt til et positivt og engageret arbejdsfællesskab Vi lægger særligt vægt på, at du Har erfaring med sagsbehandling inden for sygedagpenge og jobafklaringsforløb Har erfaring med myndighedsopgaver og forvaltningsretlige regler Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med KSD og KY Har kendskab til notatpligt, partshøring, afgørelser og klagesagsbehandling Trives i en rolle, hvor faglighed, kvalitet og borgerkontakt går hånd i hånd Vi tilbyder Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling Et velfungerende og hjælpsomt team, hvor man løfter i flok En arbejdsplads med høj faglighed, humor og et godt kollegialt fællesskab En spændende og alsidig hverdag med stor betydning for borgernes forsørgelsesgrundlag Gode kolleger, der værner om samarbejde, ordentlighed og det gode arbejdsmiljø Fakta Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2027 Ugentligt timetal 37 timer Løn i henhold til gældende overenskomst Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Konstitueret afdelingsleder Stine Bylov på telefon 24 94 55 59. Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge stilligen.