About this role
Erfaren svinerådgiver til vores team ernæring Vi søger en erfaren og engageret kollega til vores team ernæring. Drømmer du om at præge morgendagens foderrådgivning? Og vil du samtidig gerne være en del af et specialiseret team, hvor der er stor frihed til planlægning af egen arbejdsdag og mulighed for at udvikle dig inden for dit område? Så fortsæt endelig læsningen, for så kunne du måske være SAGROs nye rådgiver hos SvineRådgivningen. Hvorfor skal du vælge SAGRO som din nye arbejdsplads? Vi er stolte af vores felt, og du vil være med til at præge udviklingen i SAGRO - og den måde vi arbejder med moderne dansk griseproduktion på. Du bliver en del af et specialiseret rådgivningsteam på 12 rådgivere. Vi bruger hinandens styrker og fagligheder aktivt, så vi kan yde den bedste rådgivning for vores kunder. Du får mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Hos SAGRO får du ikke bare lov til at bruge din viden – du får også mulighed for at bygge videre på den med kurser og løbende efteruddannelse. Dine vigtigste arbejdsopgaver: Foderrådgivning. Med din interesse for ernæring vil du omsætte din faglige viden til at hjælpe vores kunder med sparring og beregninger inden for valg og sammensætning af foder samt udarbejdelse af foder- og minerallicitationer. Produktionsrådgivning. Du vil hjælpe ejere og medarbejdere ude på staldgangen med at få afdækket fodringsmæssige problemstillinger. Du vil bruge din erfaring og viden til at tilpasse forandrings- og forbedringsmuligheder i netop deres produktion – og du vil arbejde med forskellige foderanlæg og deres indstillinger – indenfor både vådfodring, tørfodring og fasefodring mv. Du vil efterfølgende udarbejde handleplaner, der løbende optimeres og følges op i tæt kontakt med landmanden og medarbejderne. Fodringsrelaterede projekter. Du får også en vigtig rolle i vores forsøgsvirksomhed TestGris, hvor du skal være med til at skabe og vedligeholde kontakt til danske og internationale virksomheder inden for foderingredienser. Du vil blive involveret i udvikling og samarbejde om nye test sammen med kollegaer og virksomheder. Andet . Resten af din arbejdstid kan du selv være med til at have indflydelse på, alt efter hvad der interesserer dig – det kunne fx være hands-on rådgivning, velfærd, hele haler eller AI og teknologi. Dette aftales nærmere med din leder. Hvad er det vigtigt for dig at vide: At vi søger en person, der har erfaring med ernæring og fodring. At det vil være fordel, at du har praktisk erfaring og kendskab til staldgangen. At din uddannelsesmæssige baggrund kan variere fra teknolog, agronom, agrarøkonom, agro business manager eller lignende. I dit arbejde som svinerådgiver er det nødvendigt, at: Du kan omsætte din viden til salg og skabe forandring og værdi hos vores kunder. Du tager ansvar og leverer det, du har lovet til tiden og med den aftalte kvalitet. Du kan kommunikere klart og tydeligt – og formulere dig både skriftlig og mundtlig på dansk og engelsk. Hvad får du mere? Du får en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til ægte mennesker med en hverdag, som skal gå op. Du behøver ikke smøre madpakke – maden sørger vores kantine for både til morgen og frokost. Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer eller afdelingens egne, så er det med til at styrke vores relationer. Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, adgang til massage, mulighed for hjemmearbejdsdage osv. Arbejdssted: Som udgangspunkt fra kontoret i Herning, men SAGRO har også til huse i Holstebro, Ringkøbing, Billund og Esbjerg og samarbejder desuden med flere rådgivningshuse rundt i landet, blandt andet i Vojens. Arbejdssted kan derfor aftales nærmere. Se mere om os på www.svineraadgivningen.dk Hør, hvad din kommende kollega siger om jobbet: ”Det, jeg især sætter pris på i mit arbejde, er de faglige problemstillinger, der giver mulighed for fordybelse. Det er spændende at have et tillidsfuldt samarbejde med dygtige griseproducenter og at kunne følge foderet hele vejen fra recept til krybbe – og se den effekt, det skaber i praksis. Selvom vi arbejder med dyr, handler arbejdet i høj grad om mennesker. Og ikke mindst betyder det meget at være en del af et hold med enestående gode kolleger, hvor faglighed går hånd i hånd med en god portion humor.” Bjarne Knudsen, Rådgiver, SvineRådgivningen Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her: Rekrutteringsproces (job-hos-sagro.dk) Ansøgningsfrist: Løbende Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Kjeld Askjær Chef for SvineRådgivningen 24791182 [email protected] Vil du vide mere om os? SAGRO er bygget på værdier. Det betyder, at vi i dagligdagen leder på basis af fem grundlæggende værdier: handlekraft, ansvarlighed, engagement, tillid og hjerte . Til gengæld ønsker vi færrest mulige regler. Det forudsætter, at vores værdier udleves og efterleves af alle. At vi er og lever værdierne ud i det daglige - i samspil med kunder, ledelse og medarbejdere. SAGRO har et unikt sammenhold blandt medarbejderne, og styrken er baseret på et stærkt samarbejde og høj faglighed for den enkelte. Vi er optaget af at præge den fremtid, som vores kunder ønsker at være en del af, og derfor er udvikling helt afgørende, både for den enkelte og for SAGRO som virksomhed. Vi har fem huse, hvor vores dygtige medarbejdere har sin daglige gang, når de ikke er ude hos kunderne. Husene er beliggende i Holstebro, Ringkøbing, Herning, Billund og Esbjerg. Vores rådgivere dækker en bred vifte af ydelser, og kan hjælpe indenfor regnskab, selskaber, generationsskifte, HR og løn, økologi, kvæg, grise, planter, miljø og natur, ESG, økonomi og strategi. På www.job-hos-sagro.dk kan du læse mere om os.