About this role
Hvad ønsker du dig til jul? Vi ønsker os NYE kollegaer 😊 Vi søger pædagoger til Dr. Louises Børnehus og Østervejs Børnehus, der er en del af Børnehusene Fredensborg. Vi søger dig, der vil være med til at skabe tryghed, styrke børnenes deltagelsesmuligheder og understøtte deres udvikling. Stillingerne er på 37 timer og er ledige fra 1. januar 2027. Vi er åbne overfor dit ønske til timetal. Velkommen til Dr. Louises Børnehus - vi søger pædagoger til både vuggestue og børnehave Dr. Louises Børnehus er en integreret institution, hvor der er ca. 65 børn i alderen 0 til 6 år. 25 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af 6 pædagoger, 2 PAU'er og 6 medhjælpere. Velkommen til Østervejs Børnehus - vi søger pædagoger til både vuggestue og børnehave Østervejs Børnehus er en integreret institution, hvor der er ca. 38 børn i alderen 0-6 år. 10 vuggestuebørn og 28 børnehavebørn. Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af 3 pædagoger og 4 medhjælpere. Dine fremtidige kollegaer har et godt pædagogisk fundament med fokus på refleksion, både teoretisk og i praksis. De 2 huse har fælles strategimøder hver måned med fokus på udvikling af læringsmiljøer, børnenes stemmer, den fælles refleksion og de næste skridt. Hvis du vil være med til at skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde og lade børnenes perspektiver sætte retning for hverdagen, så læs videre. I vores praksis skaber vi rammerne for, at vores børn kan udvikle sig og her kan og skal du omsætte din faglighed til positive læringsmiljøer – hver dag. ” Her vægter vi omsorg, nærvær og relationer. Vi arbejder med bæredygtighed og væredygtighed, både i et grønt perspektiv og i vores faglige udvikling .” fortæller daglig leder Annitta Konge, der er daglig leder for de 2 huse. Her er plads til læring - også for de voksne Som pædagog hos os, er du med til at skabe læringsmuligheder over hele dagen. Du er med til at understøtte udvikling, dannelse, trivsel og læring. Vi arbejder med ligestilling i læringsmuligheder og er opmærksomme på at give alle børn lige deltagelses muligheder i deres hverdag. Udover ugentlige stuemøder mødes vi til strategimøderne, der holdes fra kl. 17-19. Vi har en fælles Strategiplan i Børnehusene Fredensborg se den her , der danner afsæt for refleksion, evaluering og arbejdet med handlingsskyen, der er et redskab i vores praksis. Et barn siger: “Det bedste ved børnehaven er legepladsen og det legetøj, der er købt, som vi har været med til at vælge og som vi kan lege med … hver dag! ” En medarbejder siger: ” Der er stor frihed til at tage ansvar for arbejdsopgaver og tilrettelægge den pædagogiske hverdag med sine kollegaer. At være en del af Børnehusene Fredensborg skaber mulighed for at samarbejde på tværs af husene og derigennem videreudvikle sin faglige viden og skabe rum til og for faglig sparring. ” En forælder siger: “ Det bedste ved at have barn i huset er at der er engagerede pædagoger, der lader sig inspirere af børnene og er i konstant forandring med en dynamisk og kreativ understrøm i alt de gør. Fra pædagogisk tiltag ved forældremødet, dekoration af stuerne til sjove og lærerige udflugter med børnene. " Et andet barn siger: “ Det bedste er, at de voksne i børnehaven og børnene lytter til mig .” Hvis du stadig synes det lyder som noget for dig, så læs videre... Vi er på udkig efter: Du har mod til at prøve nye veje og bidrage med idéer til, hvordan vi kan organisere og udvikle hverdagen. Kollegaer, der ligesom os, er nysgerrige, imødekommende og fagligt stolte. Du er nærværende, omsorgsfuld, har smil, er positiv og anerkendende. Du har mod til at prøve nye veje og bidrage med idéer til, hvordan vi kan organisere og udvikle hverdagen. Hvis du kan se dig selv som fagligt fyrtårn i et af husene kan dette også være en mulighed. Vi søger dig der: er uddannet pædagog er nysgerrig på ny viden og arbejder aktivt med den styrkede pædagogiske læringsplan deler dine erfaringer og kompetencer med kolleger bidrager til den fælles opgave og tør sige til og fra har en legende tilgang til hverdagen har blik for børns perspektiver og stemmer har øje for at vi skal have et realistisk tempo-vi skal både være og bære Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om os, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til daglig leder Annitta Konge telefon 21 54 38 21. Vi inviterer gerne på kaffe-te-vand den 20. oktober kl. 15.00, så du kan høre mere om os, inden du sender din ansøgning. Skriv sms til Annitta, så får du mere info om, hvor vi mødes. Du kan læse mere om os på https://bornehusene-fredensborg.fredensborg.dk. Løn - og ansættelsesvilkår Forhandles iht. gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring. Samtaler Vi holder samtaler løbende og senest i uge 47. Som vi begyndte: Hvad ønsker du dig til jul? Måske er ønsket en stilling som pædagog i Børnehusene Fredensborg. Tag kontakt til os - vi glæder os til at fortælle mere om hverdagen i vores børnehuse. Vi glæder os til at høre fra dig. 😊