About this role
**Vil du være med til at drive kommerciel vækst gennem data, kundeindsigt og performance marketing? **_Hos Lemvigh-Müller søger vi en Performance Specialist, der brænder for at omsætte kundeindsigter og adfærdsdata til målrettede marketingindsatser, der skaber kommercielle resultater. __Du bliver en central del af vores nye Performance Marketing-team, hvor vi arbejder med at forstå kundeadfærd, optimere kunderejser og sikre, at vores marketingindsatser skaber størst mulig effekt. __Vi er en virksomhed med rødder tilbage til 1846 og en fondsejet struktur, der giver os mulighed for at investere i både mennesker, kultur og udvikling. Hos os skal arbejde give mening, både fagligt og i dit liv som helhed. _**En rolle med både ansvar og indflydelse **Som Performance Specialist arbejder du i krydsfeltet mellem kundeindsigt, segmentering, kanalstrategi og performanceoptimering. Du får ansvar for at omsætte analyser og indsigter til konkrete marketingaktiviteter og sikre, at vi når de rette målgrupper gennem de rette kanaler på de rette tidspunkter. Samtidig får du en vigtig rolle i at optimere vores paid media-indsatser og kunderejser på tværs af relevante touchpoints. **I Rollen Kommer Du Blandt Andet Til At ** Analysere marketingperformance og identificere muligheder for optimering og vækst Arbejde med retargeting og always-on-aktivering Udvikle og implementere kanalstrategier på tværs af marketingkanaler Arbejde med segmentering og målgruppeaktivering baseret på kunde- og adfærdsdata Drive og optimere paid media-aktiviteter på relevante platforme Omsætte kunde- og performanceindsigter til konkrete anbefalinger og initiativer på tværs af Marketing & E-commerce **Hvem er du? **Du har en stærk kommerciel forståelse og en analytisk tilgang til dit arbejde. Samtidig er du naturligt nysgerrig på, hvad der driver vækst og lønsomhed. Du motiveres af at forstå sammenhængen mellem kundeadfærd, marketingindsatser og forretningsmæssige resultater. Du trives med både analyse og eksekvering og kan se muligheder for at forbedre performance på tværs af målgrupper, kanaler og kunderejser. **Vi Forestiller Os, At Du ** Har erfaring med paid media og optimering af digitale kanaler Har arbejdet med segmentering, målgrupper og audience-strategier Har forståelse for customer journeys og digital kundeadfærd Er analytisk og kan omsætte data til konkrete anbefalinger og indsatser Har en kommerciel forståelse og blik for, hvordan marketing kan bidrage til vækst Er struktureret, proaktiv og motiveres af at skabe målbare resultater **Et team med høj faglighed og stort ansvar **Du bliver en del af et team, der arbejder med performance, kundeindsigt og vækst på tværs af marketingorganisationen. Vi bruger data og indsigt til at sikre, at vores marketingindsatser ikke blot skaber synlighed, men også reel forretningsværdi. Vi arbejder tæt sammen, udfordrer hinanden fagligt og har en kultur præget af tillid, samarbejde og ambitioner. **Din kommende leder **Du vil referere til Sebastian Ilm, som har en tillidsbaseret ledelsesstil med plads til input, sparring og selvstændigt ansvar. I teamet tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem stærkt samarbejde, nysgerrighed og løbende faglig udvikling. **En arbejdsplads med stærke værdier **Hos Lemvigh-Müller får du en arbejdsplads, der aktivt prioriterer trivsel og udvikling. Derfor tilbyder vi blandt andet: Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet Sundhedsforsikring – hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn Barselsordning – med 19 ugers betalt orlov til fædre og 30 uger til mødre Fleksible arbejdsformer – mulighed for hjemmearbejde Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse. **Klar til at blive en del af holdet? **Hvis du motiveres af at bruge data, kundeindsigter og performance marketing til at skabe målbare, kommercielle resultater, vil vi gerne høre fra dig. Send dit CV via ”Ansøg” . Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte **Sebastian Ilm, Senior Manager Performance Marketing, tlf: 30 33 25 12 **Vi arbejder aktivt med diversitet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Du behøver kun at sende dit CV – uden billede, alder og lignende oplysninger.