Now hiring

Sygeplejerske til kombinationsstilling på tværs af ambulatorium, sengeafsnit og ældremodtagelse @ Nordsjællands Hospital (Frederikssund)

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du følge den ældre, multisyge patient på tværs af indlæggelse, ambulant forløb og akutmodtagelse? Så se med her! Afdeling for Ældre og Multisygdom på Nordsjællands Hospital er i en spændende udvikling og vi søger en engageret sygeplejerske til en unik stilling på tværs af vores funktioner i både Frederikssund og Hillerød. Stillingen omfatter arbejde i: Sengeafsnit på Frederikssund Hospital Ambulatorium for Ældresygdomme på Frederikssund Hospital Ældremodtagelsen i Fælles Akutmodtagelse på Hillerød Hospital Du bliver en vigtig del af vores samlede patientforløb og får mulighed for at arbejde på tværs af matrikler, hvor du følger patienterne gennem forskellige faser af deres sygdomsforløb. Om stillingen Vi søger en sygeplejerske, som trives med variation. Hos os får du det bedste fra flere verdener: Den nære og komplekse sygepleje i sengeafsnittet Den selvstændige og forebyggende sygepleje i ambulatorium Akut vurdering og koordinering af patientforløb i Ældremodtagelsen Mulighed for at følge patienterne på tværs Et stærkt tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter og kommunale samarbejdspartnere Om os Afdeling for Ældre og Multisygdom arbejder med nogle af sundhedsvæsenets mest komplekse patienter. Vores patienter har ofte komplekse forløb, der kræver en helhedsorienteret tilgang, tæt tværfagligt samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og har et særligt fokus på: Individuelle og sammenhængende patientforløb Høj kvalitet i den medicinske sygepleje Palliation Patient- og pårørende inddragelse Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Kompetenceudvikling og læring i hverdagen Vi er samtidig en afdeling med stærke uddannelsestraditioner, hvor studerende, elever og kollegaer lærer sammen og af hinanden. Vores ambulatorium for Ældresygdomme i Frederikssund er et nyt og vigtigt tilbud til ældre patienter med blandt andet: Svimmelhed og faldtendens Polyfarmaci Skrøbelighed og funktionstab Komplekse geriatriske problemstillinger Hvem er du? Du er autoriseret sygeplejerske og du: Har interesse for medicinsk og geriatrisk sygepleje Trives i komplekse patientforløb Ser værdien i at arbejde på tværs af matrikler og funktioner Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde Deler viden og indgår i faglig refleksion Har lyst til at bidrage til et godt læringsmiljø for studerende, elever og kollegaer Erfaring inden for geriatri, medicinsk sygepleje eller ambulatorium er en fordel, men ikke et krav. Hvad tilbyder vi? En spændende kombinationsstilling med stor variation i hverdagen Tæt tværfagligt samarbejde omkring komplekse patientforløb Individuelt tilpasset introduktionsprogram Kompetenceudvikling og geriatrisk efteruddannelse efter 2 års ansættelse Indflydelse på egen vagtplan Synlig og nærværende ledelse Dygtige kollegaer med høj faglighed og godt humør En arbejdsplads med fokus på trivsel, læring og udvikling Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling (eller efter aftale). Stillingen er en tværgående, hvor arbejdstiden fordeles med ca. 80% i sengeafsnit og ambulatorium i Frederikssund og ca. 20% i Ældremodtagelsen i Hillerød. Der arbejdes i skiftende vagter, primært: Dag- og aftenvagter eller Dag- og nattevagter Der arbejdes hver 3. weekend samt 2 ekstra weekender pr. normperiode. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgningsfrist er den 16. nov. 2026 Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ausra Matthiesen på telefon 48 29 27 60 eller mail: [email protected]

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores