About this role
Fast vikar (ufaglært/SSH) søges til specialiseret hjemmeordning i Silkeborg Er du omsorgsfuld, ansvarsbevidst og god til at skabe tryghed omkring dig? Så er det måske dig, vi mangler på vores team! 🌸 Hos Olivia Danmark søger vi en fast tilknyttet vikar til et engageret hjælperteam omkring en ung kvinde med særlige behov, som bor hjemme hos sine forældre i Silkeborg. Vi leder ikke nødvendigvis efter dig med det længste CV eller en bestemt uddannelse. Vi søger dig, der har den rette personlighed, tager ansvar for dine aftaler og har lyst til at blive en tryg og genkendelig del af et andet menneskes hverdag. Om jobbet Du bliver en del af en specialiseret hjemmeordning, hvor du altid arbejder sammen med en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, som har det overordnede sundhedsfaglige ansvar. Du står derfor aldrig alene med dette ansvar og får både grundig oplæring og mulighed for løbende sparring. Dine opgaver omfatter blandt andet personlig pleje, forflytninger, pædagogiske aktiviteter, opgaver omkring kost og måltider samt lettere praktiske opgaver i hjemmet. Da arbejdet foregår i familiens private hjem, er det vigtigt, at du har forståelse for balancen mellem at være professionel medarbejder og samtidig udvise respekt for familiens privatliv og hverdag. Hvem søger vi? Erfaring fra omsorgsarbejde er en fordel, men ikke et krav. Det rette personlighedsmatch vægter vi højest. Vi lægger særligt vægt på, at du: Er mødestabil, ansvarsbevidst og overholder dine aftaler Er omsorgsfuld, rolig og har lyst til at opbygge en tryg relation til borgeren Trives med tæt samarbejde med både kollegaer og pårørende Er nysgerrig, lærevillig og ikke er bange for at spørge om hjælp Har lyst til at blive en del af teamet over længere tid Du bliver en del af et dygtigt og imødekommende team, hvor medarbejderne kender borgeren rigtig godt og gerne deler ud af deres erfaringer. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten – til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære og bidrage. Arbejdstid og ansættelse Der er tale om en fast vikartilknytning uden et garanteret ugentligt timetal . Vagterne ligger i dag- og aftentimerne, herunder weekender. Behovet varierer, og der kan være perioder med mange vagter og andre med færre, typisk i forbindelse med ferie, sygdom og andet fravær. For vores borger betyder genkendelighed og stabile relationer rigtig meget. Derfor søger vi en vikar, som har lyst til at lære hende godt at kende og være en fast del af teamet. Vi tilbyder En meningsfuld arbejdsplads med mulighed for at gøre en reel forskel Grundig oplæring og tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale Et fagligt stærkt, stabilt og hjælpsomt team Fleksibel vagtplanlægning og mulighed for løbende sparring Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende FOA overenskomst Ansøgning og kontakt Vi ønsker at finde den rette kollega snarest muligt og afholder samtaler løbende. Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Fortæl os gerne lidt om dig selv, din motivation for stillingen, og hvordan jobbet som fast vikar vil passe ind i din hverdag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Michelle Kazmaier-Kasnæs Områdeleder, Olivia Danmark [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig! 🌸