About this role
Rigsadvokaten søger en fagligt stærk og selvstændig databeskyttelsesjurist. Stillingen er målrettet dig, der både kan fordybe dig i komplekse faglige problemstillinger og finde løsninger, der virker i den praktiske virkelighed. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2027. Om stillingen Rigsadvokaten søger en databeskyttelsesjurist, der skal varetage en central rolle i arbejdet med databeskyttelse hos Rigsadvokaten, de tre statsadvokaturer og Retspsykiatrisk Klinik. Hos os får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en organisation, som har direkte betydning for borgerne og for tilliden til retssystemet. Stillingen er placeret i Anklagerfaglig Enhed 1 i Rigsadvokatens Kvalitetsafdeling, hvor databeskyttelsesområdet varetages af to specialiserede medarbejdere – hvor du kan blive den ene. Anklagerfaglig Enhed 1 har udover databeskyttelse bl.a. ansvar for personfarlig kriminalitet, økonomisk kriminalitet og færdselskriminalitet. Som databeskyttelsesjurist hos os skal du både kunne give konkret sparring til dine kolleger og mere strategiske og udviklingsorienterede rådgivning. Du vil således både skulle bidrage som en værdifuld sparringspartner for medarbejderne om alt fra de registreredes rettigheder til risikovurderinger og databehandleraftaler og være med til at sikre, at databeskyttelsesreglerne tænkes ind i både den daglige drift og i nye initiativer på f.eks. IT- og digitaliseringsområdet. Udvikling og sikring af høj kvalitet i forhold til digitalisering, IT og informationssikkerhed er vigtige og prioriterede opgaver i organisation, og den løbende rådgivning mv. i tilknytning til disse områder vil derfor være et af dine primære arbejdsområder. Herudover vil der være mulighed for at arbejde med den mere anklagerfaglige vinkel i form af straffesager om databeskyttelse, hvor Rigsadvokaten både yder sparring til anklagerne i den lokale anklagemyndighed og hos statsadvokaturerne og er ansvarlig for det relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Opgaverne er varierede og dækker over både langvarige, komplekse projekter og mindre opgaver, der ofte skal håndteres hurtigt og sikkert. Eksempler på konkrete opgaver er: Faglig sparring ved anskaffelse af nye systemer og interne udviklingsprojekter Udarbejdelse af databeskyttelsesretlige risikovurderinger og konsekvensanalyser Faglig sparring om databehandleraftaler Håndtering og opfølgning på indberettede brud på persondatasikkerheden Udarbejdelse af eller bidrag til interne retningslinjer og vejledninger Faglig sparring om konkrete spørgsmål, f.eks. i relation til sikker kommunikation med indenlandske samarbejdspartnere og udenlandske myndigheder og ved varetagelse af de registreredes rettigheder. Du vil få en bred kontaktflade hos Rigsadvokaten og skal kunne samarbejde godt med forskellige fagligheder. Du vil bl.a. skulle samarbejde med statsadvokaturerne og indgå i eksterne samarbejder med særligt Rigspolitiet, Danmarks Fængsler og Domstolsstyrelsen. Rigsadvokaten bistår desuden Retspsykiatrisk Klinik i spørgsmål om databeskyttelse. Rigsadvokaten har løbende fokus på at sikre et højt databeskyttelsesniveau ved bl.a. at sikre, at medarbejderne har adgang til relevant undervisning. Vi søger derfor en databeskyttelsesjurist, der også trives med undervisning, herunder med selv at både udvikle og afvikle kurser, e-læring mv. Hvis det matcher din erfaring og dine kompetencer, vil der være mulighed for at varetage ansvaret for driften af databeskyttelsesområdet i samspil med den relevante vicestatsadvokat. Om dig Du er cand.jur. og har en solid erfaring med databeskyttelsesret. Du kan rådgive på tværs af retshåndhævelsesloven, GDPR og databeskyttelsesloven. Herudover forventer vi, at du: har et højt fagligt niveau tager ansvar for både kvalitet og proces arbejder analytisk og formidler klart – både skriftligt og mundtligt har blik for organisationsbehov og mod på strategisk udvikling af databeskyttelsesområdet kan omsætte databeskyttelse til konkrete og forståelige retningslinjer, procedurer og undervisning trives i og tager ansvar for tværfagligt samarbejde har en løsningsorienteret tilgang og bidrager positivt til det faglige og sociale miljø Derudover er det en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har kendskab til anklagemyndighedens organisation og arbejde. Om os Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, tre statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets politikredse, NSK samt Færøerne og Grønland. Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt. Her arbejder vi for retfærdighed, og vores kerneopgave er at føre straffesager og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Vi har en åben, nysgerrig og ærlig omgangstone. Vi tilbyder en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med alsidige og udfordrende opgaver. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige kolleger og ledere. Du vil få et bredt kendskab til en række forskelligartede opgaver inden for en stor organisation. Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter Akademikeroverenskomstens bilag om protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles individuelt. Henset til stillingens tyngde vil indplaceringen for kandidater med et højt erfarings- og kompetenceniveau kunne ske i basislønintervallet for chefkonsulenter, der fremgår af ovennævnte bilag. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles individuelt. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand på ansættelsesområdet, kan du bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er klassificeret i lønramme 36 med dertilhørende faste tillæg. Derudover kan eventuelle individuelle tillæg aftales afhængig af relevant erfaring og kvalifikationer Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K. Søger du? Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning via "Søg stillingen". Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer. Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte vicestatsadvokat Maria Aviaja Hesby Holm, tlf. 3031 4677. Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2026 , og vi forventer at afholde samtaler løbende frem til den 28. oktober 2026. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.