About this role
Motiveres du af et job med mening, ønsker du at bidrage til beskyttelsen af samfundskritiske funktioner og har du solid erfaring med ISO 27001 fra en stor og kompleks organisation? Forsvaret er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor ændringer i trusselsbilledet og nye teknologier i stigende grad stiller krav til digital robusthed og ledelsesmæssige prioriteringer. Derfor har vi brug for flere medarbejdere med faglig tyngde, der forstår samspillet mellem kerneopgaver og teknologi, og som kan oversætte det til ledelsesmæssige beslutningsgrundlag. Om sektionen og vores opgaver I sektionen arbejder vi med udgangspunkt i principperne om risiko og væsentlighed med fokus på, at indsatserne skal afspejle effekterne. Vi har derfor behov for at kunne få rammer og retningslinjer til at leve på de operationelle niveauer og løbende kunne tilpasse os ændringer i kerneopgaverne. Efter en nylig omorganisering af sikkerhedsområdet er sektionen for Cyber- og Informationssikkerhed og Databeskyttelse flyttet tættere på kerneopgaverne. Det betyder, at vi er i gang med at lande i en ny del af organisationen, samtidig med at vi har fået en unik mulighed for at evaluere tidligere erfaringer og forbedre indsatsen fremadrettet. Opgaven kræver derfor, at du kan se dig selv lande i en periode med store forandringer og finde pragmatiske løsninger i en kontekst præget af hastig udvikling. Om stillingen Som vores nye kollega bliver du en del af Forsvarskommandoens sektion for Cyber- og Informationssikkerhed og Databeskyttelse. Sektionen er rammesættende for den samlede efterlevelse af ISO 27001 i forsvarsministeriets koncern og vores fokus er centreret om kerneopgaverne, det operative virke og de samfundskritiske aktiver, der understøtter dette. Vi søger en profil med et højt fagligt niveau, der forstår risikostyring og samspillet mellem governance, risk og compliance. En profil, der har erfaringen og modet til at prioritere i et komplekst styringsgrundlag og som kan gennemskue, hvordan vi bedst omsætter det til operative effekter. Sektionen er placeret i Forsvarskommandoens Operationsstab. Stillingen er placeret enten i København eller i Karup, afhængigt af dig. Du bedes skrive i ansøgning hvor du ønsker at søge. Rolle og ansvar Som specialist inden for cyber- og informationssikkerhed har du et bredt kendskab til områdets forskellige discipliner, og du er i stand til at løse opgaver, der kræver både koordinering og rådgivning. Samtidig er du pragmatisk anlagt, og du er ikke bange for selv at tage del i den konkrete opgaveløsning, når det er nødvendigt. I en travl hverdag formår du at bevare et overblik, som gør dig i stand til at se sammenhænge horisontalt og vertikalt i organisationen, så du har forståelse for både behov og konsekvens og kan tilrettelægge opgaveløsningen herefter. Eftersom vi er i gang med at ansætte flere profiler, er der mulighed for at være med til at designe din egen stilling. Konkret søger vi en specialist, som kan arbejde med en eller flere af følgende områder: Udvikling, drift og vedligehold af Forsvarets ledelsessystem for cyber- og informationssikkerhed i overensstemmelse med fællestatslige krav om implementering af ISO 27001, samt krav fra øvrige interessenter. Risikostyring, herunder facilitering af udarbejdelse af risikovurderinger, risikohåndtering og -rapportering. Sagsbehandling og rapportering på compliancemålinger samt interne og eksterne tilsyn samt revisioner. Koordinering af indsatser vedrørende cyber- og informationssikkerhed på tværs af koncernen, herunder varetagelse, deltagelse og bidrag til koncernfælles arbejdsgrupper. Der må påregnes begrænset rejseaktivitet, idet vores sektion er fordelt mellem København og Karup. Vi mødes ca. en gang om måneden og besøger også Forsvarets myndigheder rundt om i Rigsfællesskabet. Din profil Cyber- og informationssikkerhed er et komplekst arbejdsområde, der omfatter alle dele af Forsvaret, og som hele tiden udvikler sig. Vi søger kandidater med høj faglighed og dømmekraft. Vi ser gerne du har en baggrund som enten informationsikkerhedskoordinator, risikomanager, IT-projektleder eller cyber- og informationssikkerhedskonsulent/-specialist Det vægtes, at du Kan skabe overblik og struktur i det komplekse. Tør sætte din faglighed i spil i rådgivningen af ledelse og risikoejere. Er stærk i skriftlige produkter, og at du formår at fremstille komplekse problemstillinger i et sprog, som medarbejdere og ledelse uden særlig viden om området kan forstå. Har erfaring fra større organisationer og gerne fra en offentlig myndighed. Kan bevare retning og faglighed i en organisation med skiftende prioriteringer og kan se synergier med andre discipliner inden for sikkerhed, fx databeskyttelse og fysisk sikkerhed. Forskellige faglige perspektiver eller uddannelsesmæssig baggrund betragtes som en styrke. Hvad kan vi tilbyde? At gøre en konkret forskel i en af samfundets vigtige funktioner. Gode kolleger og sparring i et team med bred erfaring og forskellige fagligheder. At blive en del af en dedikeret sikkerhedsorganisation, der går op i din udvikling, og at du har opgaver, der motiverer dig. Løbende videreuddannelse og kurser. Det du ikke ved, sørger vi for, du får at vide! Fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv. Det er muligt at arbejde hjemmefra på ad hoc basis. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i i Karup eller i København afhængigt af dine præferencer og vores behov. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Peter Krüger på telefon 5132 0878. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094. Ansøgningsfristen er den 4. november 2026 og samtaler forventes afholdt i løbende. Stillingen er til besættelse snarest. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.