Now hiring

Deltidsfundraiser med digitalt marketingfokus @ Danmission

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du bruge din erfaring med digital markedsføring, leadgenerering og fundraising til at engagere flere mennesker i en vigtig sag? Og motiveres du af, at dit arbejde skaber bedre muligheder for mennesker, der lever i fattigdom, marginalisering og konflikt? Så kan du være den fundraiser, vi søger til Danmission. I Danmission søger vi en fundraiser til en deltidsstilling fra 1. december 2026 til 31. maj 2027. Når du skaber en kampagne, der virker, tiltrækker nye givere eller bidrager til at fastholde eksisterende støtte, er du med til at skaffe midler til Danmissions arbejde. Midlerne gør det muligt for Danmission og vores lokale partnere at styrke mennesker og fællesskaber, der arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Du bliver en del af National Afdeling og får en praktisk og eksekverende rolle i arbejdet med at tiltrække og fastholde private givere og medlemmer. Du skal især være med til at omsætte vores strategi og planer til digital leadgenerering, kampagner og andre aktiviteter, der skaber engagement og indtægter. Det vigtigste er, at du forstår markedsføring, salg, målgrupper, kampagner og den adfærd, der får mennesker til at engagere sig og handle til fordel for verdens fattigste. Vi har dygtige kommunikationskolleger, der kan hjælpe med tekster og formidling. Dine opgaver Dine opgaver vil blandt andet være at: Bidrage til kampagner og value exchange, der skaber relevante leads og udvikler dem til givere eller medlemmer Eksekvere og optimere digital leadgenerering og digitale fundraisingkampagner Arbejde med donorrejser og fastholdelse af eksisterende givere og medlemmer Bidrage til direct mails og telemarketingaktiviteter i samarbejde med kolleger og leverandører Arbejde med Google Ads, SEO og sociale medier Bruge data og CRM til at følge resultater, finde forbedringsmuligheder og evaluere indsatser Samarbejde med kommunikationskolleger, bureauer og andre eksterne specialister Det har du med dig Vi forestiller os, at du: Har cirka 1-3 års relevant erfaring med fundraising og/eller markedsføring fra en NGO Har erfaring med eller en god forståelse for digital leadgenerering Forstår, hvordan man udvikler kampagner og tilbud, der er relevante for bestemte målgrupper Har blik for både den gode sag og de resultater, fundraisingindsatsen skal skabe Er nysgerrig på data og kan bruge resultater til at forbedre kampagner og aktiviteter Arbejder struktureret og tager ansvar for at få opgaver helt i mål Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med forskellige fagligheder Du har erfaring med digital markedsføring på én af to måder: Enten har du selv arbejdet hands-on med eksempelvis digital leadgenerering, Google Ads, GEO/SEO, sociale medier og analyse, eller også har du haft ansvar for at briefe og samarbejde med bureauer og andre specialister. Det afgørende er, at du forstår mulighederne, kan stille de rigtige spørgsmål og kan vurdere, om indsatserne skaber resultater. Det tilbyder vi Du får hands-on erfaring med både fundraising, digital markedsføring, leadgenerering og donorfastholdelse. Du får frihed til at præge dine opgaver og udvikle rollen i takt med dine interesser og kompetencer. Du bliver en del af et dygtigt og hjælpsomt team, der prioriterer sparring og faglig udvikling. Du får fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde. Du kommer tæt på beslutningerne og får ansvar fra første dag. Du bruger dine kompetencer til at skabe konkrete resultater for mennesker og fællesskaber verden over. Praktiske oplysninger Du bliver en del af National Afdeling og refererer til fundraiser og teamleder Ditte Lysgaard Holm. Her får du kolleger med forskellige fagligheder inden for blandt andet fundraising, kommunikation, data og engagement. Stillingen er på deltid (28 t/u) og løber fra 1. december 2026 til 31. maj 2027. Arbejdsstedet er Danmissions hovedkontor i København. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, og hjemmearbejde kan indgå i relevant omfang. Ansøgningsfrist: s øndag den 1. november 2026 Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Ansøgninger sendt på e-mail vil ikke komme i betragtning. Kontakt Nærmeste leder bliver Ditte Lysgaard Holm, der kan kontaktes på mail [email protected] . Ekstern konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer Danmission i forbindelse med rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian på [email protected] eller telefon 26 71 78 84. Danmission ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund. Om Danmission Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Vi arbejder for at fremme fred og demokrati og for at beskytte natur og klima. Vores arbejde er forankret i det kristne livssyn og i troen på, at dialog mellem mennesker kan sikre fredelig sameksistens og bæredygtig udvikling. Sammen med engagerede frivillige driver vi 66 genbrugsbutikker, og vores arbejde finansieres gennem indtægter herfra samt bidrag fra private givere, Udenrigsministeriet, EU og andre institutionelle donorer. På sekretariatet i Hellerup har omkring 40 medarbejdere deres daglige gang. Læs mere om at arbejde i Danmission på danmission.dk/om-os/job .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores