About this role
Brænder du for at udvikle det kliniske læringsmiljø for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever? Vi søger to uddannelsesansvarlige i barselsvikariat ved Hospitalsenhed Midt med tiltrædelse i december 2026. Vikariaterne forventes at løbe frem til marts 2028. Om stillingen og dine opgaver Som uddannelsesansvarlig ved Hospitalsenhed Midt får du ansvar for at koordinere uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samt understøtte deres læring i tæt samarbejde med vejledere og ledere på tværs af hospitalet. En meget væsentlig opgave er at sikre høj kvalitet i de kliniske forløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Du vil facilitere netværk for vejledere, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og deltage aktivt i pædagogiske og organisatoriske udviklingsprojekter. Din profil Vi søger som udgangspunkt en medarbejder med en sundhedsfaglig professionsbachelor, klinisk erfaring og gerne en akademisk overbygning på enten master eller kandidatniveau. Har du en uddannelse indenfor pædagogik og didaktik og kendskab til klinisk uddannelse, kan du også komme i betragtning. Som person er du struktureret og kan håndtere varierede opgavetyper med skiftende deadlines. Du trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer, og du formår at etablere stærke relationer i mange forskellige sammenhænge. Din kommunikation er klar og imødekommende, og du har gode digitale kompetencer, som du bruger aktivt i dit arbejde. Du kan træffe beslutninger, der balancerer individuelle ønsker og organisationens behov, og du navigerer sikkert i en kompleks hospitalskontekst. Du er udviklingsorienteret og ser muligheder i at integrere ny teknologi i uddannelsesforløbene. Vi tilbyder dig: Kompetente og engagerede kolleger, der er optaget af pædagogik, didaktik og udvikling på uddannelsesområdet Et arbejdsmiljø præget af faglig nysgerrighed og ønsket om at skabe reelle resultater Et arbejde hvor to dage sjældent ligner hinanden En stor grad af selvstændighed i planlægning af arbejdsdagen og mulighed for hjemmearbejde Faglig ledelse tæt på Et grundigt onboardingprogram med mentorordning, der sikrer en god start i jobbet Hos os bliver du en del af et dedikeret team i HR Uddannelse og Arbejdsmiljø, hvor 14 engagerede kolleger arbejder med uddannelse og arbejdsmiljø i de mange opgaver, fagligheder og sammenhænge, som et samlet akuthospital rummer. Vi er et team med høj faglighed og et stærkt fokus på at skabe værdi for hospitalets afdelinger. Vi arbejder i en tid med store forandringer, hvor vi blandt andet bidrager til integration af voksenpsykiatrien og forbereder organisationen på nye opgaver som følge af sundhedsreformen. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af HR Uddannelse og Arbejdsmiljø Lars Riise på tlf. 30 52 05 15 eller uddannelsesansvarlig Tina Hansen på tlf. 21 19 36 88. Ansøgning Ansøgning med din motivation og oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. oktober. Samtaler holdes den tirsdag den 27. oktober. Hvis du inviteres til samtale, ringer vi til dig fredag den 23. oktober. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her . Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk