Now hiring

Erfaren forretningskonsulent indenfor masterdata governance til Koncernservice @ Københavns Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Du vil indgå i et stærkt og videnstungt team på Danmarks største arbejdsplads, hvor du skal være med til at sikre fremtidens brug af masterdata governance i en central placeret enhed i Københavns Kommune. Motiveres du af et job, som stiller krav til både dine faglige og personlige kompetencer, og hvor barren sættes højt, har vi jobbet til dig. Vi søger en forretningskonsulent til teamet Analyse og Governance i Koncernservice, som kan hjælpe med at drive arbejdet med at sikre kvaliteten af de forretningskritiske masterdata i Københavns Kommune. Du vil blive en del af et spændende hus med kompetente kolleger og gode udviklingsmuligheder. Et område i udvikling og et komplekst systemlandskab Med mere end 45.000 ansatte genereres der hver dag en masse data, som skal flyde korrekt og effektivt gennem et komplekst systemlandskab. Analyse og Governance er en tværgående funktion, der arbejder i feltet mellem forretningsprocesser, Enterprise Architecture og data. Perspektivet er udefra og ind på, hvordan borgernes behov gennem forvaltningernes arbejde kan støttes bedst muligt med brug af relevante, fyldestgørende og sikre data i systemerne. Din funktion bliver udadvendt, hvor du hurtigt skal kunne opnå en bred og dyb forretningsforståelse, afkode system- og datalandskabet og udvikle forbedringsforslag, der kan realiseres og skabe værdi. Du skal arbejde tværgående med optimering af forretningsprocesser, system- og dataarkitektur i forskellige dele af kommunen, men også indad i vores eget team. En væsentlig del af din vej til at lykkes godt i rollen bygger på din lyst og evne til at ville forbedre ting og selv være med til at sikre fremdrift. Dine primære opgaver Udarbejde forretningsanalyser med fokus på dataunderstøttelse, systemfunktionalitet og -sammenhænge Drive og udvikle arbejdet med masterdata governance i samarbejde med ledelsen og dygtige kolleger Sikre sammenhæng mellem behov, metoder, systemer, processer og data gennem analyser, designforslag, beslutningsoplæg, projektledelse og nærværende forandringsledelse i dagligdagen Støtte den løbende udvikling og vedligeholdelse af vores masterdata governance-modeller Videreudvikle governancearbejdet omkring data Sikre, at kommunens data governance følger udviklingen på området, herunder håndteringen af data i AI-sammenhænge Yde service og rådgivning til forvaltninger, ledelsen og interne kontorer Indgående erfaring, gåpåmod og stærke kompetencer i stor skala Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så relevant, som de kompetencer du besidder. Det er et krav, at du har flere års dokumenteret erfaring med masterdata governance, gerne i en stor organisation. Dette job stiller krav til din evne til at tage en opgave og løbe med den, selvfølgelig med god hjælp og sparring fra både ledelsen og kollegaerne. Da du kommer ind i et komplekst område, skal du være nysgerrig og kunne se ting i et større perspektiv. Det er vigtigt at være udadvendt og proaktiv, så du selv rækker ud til folk og ikke venter på, at folk kommer til dig. Vi forventer, at du kan sige ja til nedenstående krav Har en videregående uddannelse eller tilsvarende dokumenteret erfaring Herunder har indgående erfaring med forretningsanalyse, masterdata governance, økonomistyring og Enterprise Architecture Har udpræget analytisk sans og kan omsætte det til løsninger Har arbejdet med forandringsledelse og projektledelse i større virksomheder og gerne i det offentlige Er en dygtig kommunikator Har erfaring med facilitering af møder og workshops Har humor og let til latter Vi tilbyder til gengæld dig En høj grad af frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver Mulighed for at være med til at videreudvikle dagsorden for masterdata, data og AI for Danmarks største arbejdsplads Et stærkt fagligt miljø med god mulighed for sparring Plads i et ambitiøst kontor med masser af rummelighed Gode og engagerede kolleger Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og forhandling med den faglige organisation. Lønindplacering vil tilpasses efter erfaringsniveau. Afhængig af overenskomst vil du blive fuldmægtig, specialkonsulent eller specialist. Er du blevet nysgerrig? Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Ellehammer på 23 42 92 01. Søg via linket senest fredag den 23. oktober 2026 Vi afholder løbende samtaler. Koncernservice er en professionel serviceorganisation I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores